Debatindlæg: Når vi planlægger byer planlægger vi også vores livskvalitet

Debatindlæg bragt på Altinget.dk den 22. september 2025

Af Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania 

Til efteråret skal vi vælge nye kommunalpolitikere. Vi vil høre om visioner for skoler, velfærd og sundhed. Alt sammen utroligt vigtigt.

Der er dog et andet vigtigt emne, som ofte står lidt i skyggen: Hvordan vi indretter de steder, vi lever vores liv. Hvordan vores byer og lokalsamfund bliver planlagt og indrettet.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, om vi har en park at gå tur i, en bænk at sidde på eller et sted at mødes med naboen. Tværtimod. Vores fysiske omgivelser spiller en kæmpe rolle for vores livskvalitet.

Det ved vi – ikke bare med hjertet, men også med solide data.

Realdanias store undersøgelse af 122.000 danskeres livskvalitet viser tydeligt, at tre ting gør en særlig forskel: vores relationer, vores tryghed og vores adgang til natur.

Og det er alt sammen noget, lokalpolitikere kan påvirke.

Hvert hej tæller

Vi ved godt, at gode venner og tætte relationer betyder meget for os. Men vores undersøgelse peger på, at det ikke kun er de nære bånd, der tæller.

Også de små møder i hverdagen – et smil til bageren, en hurtig snak med en anden forælder på legepladsen – er med til at løfte vores livskvalitet.

Det lyder måske banalt. Men hvert hej tæller. Jo oftere vi hilser på mennesker, vi ikke kender, jo højere scorer vi i livstilfredshed.

Kommunalpolitikerne kan ikke bestemme, om vi siger hej til naboen eller hundelufteren. Men de kan planlægge vores boligområder og byrum, så de fremmer mødet mellem mennesker. Og her kommer de fysiske omgivelser ind i billedet.

For vores boligområde kan enten invitere til relationer – eller gøre det svært at møde hinanden. På villaveje uden gennemkørsel er naboskabet ofte stærkere end på trafikplagede veje. Og i etagebyggeri med grønne gårdrum opstår fællesskaber, som ellers let går tabt.

Det samme gælder de fysiske rum, vi færdes i til hverdag. Planlægningen af bymidter, butiksområder, idrætsfaciliteter, parkeringspladser og andre steder, vi kan støde på hinanden, har stor betydning for de møder og relationer, der bliver skabt.

Fællesskab opstår ikke af sig selv – det kræver rum at udfolde sig i. Det handler om at skabe rammer, hvor fællesskaber kan opstå.

For vi trives generelt bedst som mennesker, når vi har et afgrænset fællesskab, som vi føler, at vi hører til. Og mulighederne for de fællesskaber er i høj grad defineret af de fysiske rammer, der omgiver os.

Tal for trygheden

De fysiske rammer er også vigtige for en anden ting med væsentlig betydning for vores livskvalitet. Nemlig vores tryghed. Hvor vi bor og lever.

Vi ved, at mennesker, der føler sig utrygge i deres lokalområde, har en betydelig lavere livskvalitet end andre. Heldigvis ser vi i Danmark generelt en høj tryghed. Men visse steder er den udfordret.

Hvis stisystemet i parken føles utrygt, eller hvis belysningen er dårlig, holder vi os væk. Men hvis vi taler med naboerne og kender folk i området, føler vi os uanset mere trygge.

Derfor er det vigtigt, at vi tænker tryghed ind i den fysiske planlægning. Ikke kun som et spørgsmål om politi og overvågning, men som noget, der også handler om naboskab og tilhørsforhold.

I vores undersøgelse kan vi nemlig se, at naboskabet har stor betydning for danskernes tryghed – og dermed også deres livskvalitet.

Dem, som ikke taler med naboerne, oplever en markant lavere tryghed i deres lokalområde efter mørkets frembrud, end dem, som taler med de fleste af deres naboer.

Det grønne og det blå

Og så er der naturen. Det grønne. Det blå. Det stille sted, hvor vi kan trække vejret dybt. Det behøver ikke være en vild skov eller en dramatisk kystlinje.

En lille have, en nærliggende mark, et par træer i en bypark kan gøre underværker.

Naturen har en dokumenteret positiv effekt på vores mentale sundhed – og her har kommunerne et ansvar. Når vi bygger nyt, skal vi huske det grønne fra start – ikke som pynt til sidst.