Medlemsarrangement: Et maritimt fællesskab med højt til loftet
Med Maritimt Værksted Hal 16 er bådebyggeriet vendt tilbage til Helsingør Havn. Realdanias medlemmer fik en rundtur i det aktive værksted og et indblik i planerne for resten af Helsingørs gamle værftsområde.
Omkring 50 Realdania-medlemmer har trodset vindstød af orkanstyrke og silende regn for at få en rundvisning i de gamle værftsbygninger i Helsingør Havn denne lørdag formiddag.
De er blandt andet kommet for at opleve Maritimt Værksted Hal 16 – et arbejdende værksted, der har bragt bådebyggeriet tilbage til Helsingør Havn, og som Realdania har støttet gennem puljen Underværker.
Formanden for den frivillige forening bag Hal 16, Henrik Burchardi, byder velkommen med højt humør og skipperkasket i den af de tidligere skibshaller, der nu huser Værftets Madmarked. I dag ligner den tidligere byggehal en kæmpestor, rå kaffestue, som er stemningsfuldt indrettet med 1:1 portrætter af de tidligere værftsarbejdere, små træborde med klunsede stole omkring, plyssede sofaer og en gigantisk lysekrone med tilhørende lyskæder, der svajer over det højloftede lokale. Her kan man slå sig ned i læ for regnen, nyde maden fra Værftets Madmarked, eller leje stedet til private arrangementer.
”Det er godt, at I har taget regntøj på, selv om vi skal være indendørs. For som I vil opdage, så har vi stadig et tag i Hal 16, som vi gerne vil have lavet,” siger formanden drillende med et nik til Mathias Bleibach, som er leder af Team Anlæg og Vedligeholdelse i Helsingør Kommune.
Bidrag med det, du kan
Realdanias medlemmer bliver delt i to hold, og det første følger med formanden ind i Hal 16, hvor den frivillige forening huserer. Her åbenbarer sig en imponerende hal med 12 meter til loftet, hvor gamle træbåde står klodset op, så der kan arbejdes på dem. Der er ting overalt: Materialer, værktøj og slagbænke, men også dannebrogsflag, cykler og klenodier som de gamle eltavler og en forgangen redningsvest, der alt sammen er med til at skabe stemning.
Såvel lyset som regndråberne strømmer ind i bygningen, som havde stået øde hen siden 1982, da foreningen overtog hallen for knap fem år siden. Så livet og stemningen, som hallen emmer af, er kommet med de frivillige medlemmer og de gode lokale kræfter, der var med til at sikre, at Helsingør atter fik et sted, hvor bådebyggere med interesse for håndværk og historisk interessante fartøjer kunne være.
To af de medlemmer, der kigger interesseret rundt i den store hal, er veninderne Pernille og Pernille, der er kørt fra henholdsvis Holbæk og Birkerød for at være med.
”Vi plejer at gå på museum eller i teater, når vi mødes, men jeg synes, at det var spændende, at vi kunne få indblik i en historisk bygning, hvor man ellers ikke har adgang,” siger Pernille Langgaard, der har inviteret sin veninde med af en helt særlig årsag.
”Jeg har haft bedsteforældre i Helsingør, så jeg er kommet meget i området som barn. Men vi kom jo aldrig indenfor i bygningerne, så det sjovt at få mulighed for at se nu,” siger Pernille Moll.
Henrik Burchardi har selv sejlet siden, han var 4 år og kommer primært i Hal 16 for at bygge på sin båd og benytte de maskiner og den plads, som værkstedet giver adgang til. Men man kan være med, uanset om man bygger på en båd eller ej. Om man har lyst til at være social eller ej.
”Du bidrager med det, du kan. Du må gerne stå i hjørnet og sige ingenting, eller gå og feje gulvet for dig selv. Vi stiller ikke krav, og det tror jeg er vigtigt i forhold til at få os mænd med. Det her er et fællesskab, hvor man kan være med, præcis som man,” siger Henrik Burchardi.
Tre nye haller i fuld gang
Næste punkt på rundturen står Mathias Bleibach fra Helsingør Kommune for. Han skulle have vist Realdanias medlemmer rundt på værftsområdet, men på grund af stormen leder han dem i stedet op på 4. sal i det tilstødende kulturcenter, Kulturværftet. Her venter en 360 graders udsigt over Helsingør Havn.
Udover Kulturcentret rummer det gamle værftsområde blandt andet også det verdenskendte museum M/S Søfart, som er bygget i havnens gamle tørdok. Næste skridt i udviklingen af området er tre store haller, der vender direkte ud mod Øresund, og som kommunen er i gang med at renovere.
”Kongstanken er, at når vi er færdige med bygningerne, så skal man ikke kunne se, at vi har været her,” siger Mathias Bleibach.
Kommunen forventer selv at stå for driften af den ene hal, så den kan bruges til udstillinger og arrangementer. Den anden hal håber man at finde en kommerciel partner til, som man har gjort med Værftets Madmarked. Og den sidste hal skal fungere som U/Nords nye, maritime skole, hvor bådebyggere og sejlmagere kan uddanne sig.
Da rundturen er slut, venter kaffe og kage tilbage i ”kaffestuen”. To medlemmer af Hal 16’s husorkester står klar til at synge Shanty-viser – de arbejdssange, der bruges til at få sejlerne til at arbejde i takt, når alle kræfter skal sættes ind til søs.
”Det her er den ægte vare. De er vant til at råbe højere, end vinden blæser,” siger Henrik Burchardi.
Og da husorkestret slår tonen an, kan man kun bekræfte, at de ikke har problemer med at råbe selv en stor skibshal op med deres stemningsfulde og taktfaste musik.
