Realdania By & Bygs julekalender:
24 julekugler i en æske mrk. ”Arkitekternes egne huse”
Årets julekalender fra Realdania By & Byg er en granguirlande. Hver dag frem til jul hænger vi en julekugle på guirlanden, prydet med billeder fra ”Arkitekternes egne huse”. Hver kugle gemmer på en lille fortælling, som enten er sand eller falsk. Vær klar fra den 1. til den 24. december og se, om du kan gætte svaret på dagens spørgsmål og vinde et ophold på Hindsgavl Slot.
For mange er det at pynte juletræ og granguirlander et glædeligt gensyn med hjemmelavede hjerter og hyggelige nisser, gamle arvestykker og æsker med fine julekugler, som kræver forsigtighed og skal behandles med omhu.
Hos Realdania By & Byg bliver julens granguirlande i år pyntet med 24 fine, flotte, finurlige og festlige julekugler, hentet fra æsken ”Arkitekternes egne huse, 1900-tallet”. Kuglerne er dekoreret med billeder af arkitekternes egne huse, og de spænder i alle regnbuens farver fra snehvid og natsort til irgrøn og lyserød. Når kuglerne drejer rundt, gemmer der sig en lille detalje.
”Arkitekternes egne huse” er en del af Realdania By & Bygs samling af 70 historiske ejendomme, som til sammen repræsenterer dansk arkitektur og bygningskultur gennem 500 år. Det historiske Hindsgavl Slot på Fyn er blot en af de mange unikke historiske ejendomme, og traditionen tro er julekalenderens hovedgevinst et ophold på det fynske slot.
Meld dig til allerede nu - brug linket i nedenstående boks. Så er du klar til at gætte med, når vi begynder at hænge de fine julekugler op på guirlanden den 1. december. Alle kan være med.
Hos Realdania By & Byg bliver julens granguirlande i år pyntet med 24 fine, flotte, finurlige og festlige julekugler, hentet fra æsken ”Arkitekternes egne huse, 1900-tallet”. Kuglerne er dekoreret med billeder af arkitekternes egne huse, og de spænder i alle regnbuens farver fra snehvid og natsort til irgrøn og lyserød. Når kuglerne drejer rundt, gemmer der sig en lille detalje.
”Arkitekternes egne huse” er en del af Realdania By & Bygs samling af 70 historiske ejendomme, som til sammen repræsenterer dansk arkitektur og bygningskultur gennem 500 år. Det historiske Hindsgavl Slot på Fyn er blot en af de mange unikke historiske ejendomme, og traditionen tro er julekalenderens hovedgevinst et ophold på det fynske slot.
Vind oplevelser og rundvisninger
Når du er tilmeldt julekalenderen, modtager du hver dag i december og frem til jul en mail med dagens julekugle og dagens fortælling. Gæt med, om fortællingen er sand eller falsk og få chancen for at vinde oplevelser og rundvisninger med Realdania By & Byg Klubben. Hver dag trækker vi en vinder. Den 24. december trækker vi vinderen af hovedpræmien: Et ophold på Hindsgavl Slot.Meld dig til allerede nu - brug linket i nedenstående boks. Så er du klar til at gætte med, når vi begynder at hænge de fine julekugler op på guirlanden den 1. december. Alle kan være med.
Samlingen fortæller om vores fælles historie
Betegnelsen ”Arkitektens egne huse” refererer til de huse, som danske arkitekter i løbet af 1900-tallet tegnede og byggede som deres egen familiebolig.I de seneste godt 20 år har Realdania By & Byg købt og restaureret flere af disse huse, og i samlingen indgår bl.a. huse af Arne Jacobsen, Bertel Udsen, Halldor Gunnløgsson, Karen og Ebbe Clemmensen, Erik Chr. Sørensen, Viggo Møller-Jensen og Knud Friis.
De restaurerede og bevarede arkitekthuse er stærke udtryk for den enkelte arkitekts virke, men de vidner også om udviklingen af den danske familiebolig, som vi kender den i dag – ikke mindst enfamiliehuset.
Husenes forskelligheder er markante, men fælles for dem er, at hver enkelt arkitekt med sit eget hus afsøgte grænser og gik forrest i formgivningen af dagliglivets rammer.