Artikel
30. august 2018
Klimastyring, hårde hvidevare, kundehåndtering, sikkerhed, låsesystemer, indkøb, betalingsservice og meget, meget andet. Potentialet for digitalisering i den almene sektor indenfor ejendomsdrift og byggeri er enormt. Men hvad med ”tacking”, øget overvågning af beboerne og it-sikkerhed? Debatten om digitaliseringens muligheder og risici bølgede frem og tilbage, da Almen Boligforum mødtes til debatmøde den 30. august 2018 på Hindsgavl Slot.
Dagens faglige program blev skudt i gang af ordstyreren Anders Høeg Nissen, der kridtede banen op for dagens debat ved at stille spørgsmålet: Skaber flere data flere problemer? Der skabes og samles kolossale mængder af data om alle borgere i samfundet, også når det gælder digitaliseringen af byggeri og drift, hvor både servicefunktioner og beboere bliver tracket som aldrig før. Hvordan skal vi som borgere, firmaer og samfund tackle de nye udfordringer?
Dernæst gav journalist og vært på DR-programmet ”So ein ding”, Nikolaj Sonne, mødets deltagere en tur gennem det digitale fremtidsværksted med særlig fokus på udviklingen af produkter med kunstig intelligens til hjemmet.
Nikolaj Sonne, journalist og TV-vært på tech-programmet ”So ein Ding” på DR (tv)
Thomas Munk Rasmussen, advokat og partner i Bech-Bruun (mf)
Anders Høeg Nissen, journalist og i 17 år vært på DR P1’s teknologimagasin ”Harddisken” (th)
Her efter blev det tid til at tage ”IT-sikkerhedsbrillerne” på og dykke ned i nogle af de mere utilsigtede konsekvenser af digitaliseringen. Hvilke juridiske opmærksomhedspunkter skal den almene sektor for eksempel være særligt opmærksom på, når der indhentes og opbevares data om beboerne?
Det gjorde partner og advokat i Bruun-Bech Thomas Munk Rasmussen deltagerne klogere på og fremhævede særligt én problematik overfor mødets deltagere: ”Det allervigtigste for jer er at være opmærksomme på, hvornår i er dataansvarlige og hvornår I er databehandlere,” fortalte han.
Efter formiddagspausen blev et nyt spørgsmål sat til debat: Hvad kan den almene sektor lære om digital drift og byggeri af den private sektor?
Først blev talerstolen overladt til Head of Group FM Business Solutions for servicegiganten ISS, Brian Strømsted. Han fortalte om, hvordan ISS benytter digitale løsninger til at skabe en ny og bedre relation til deres kunder. Via teknologi formår servicegiganten altid at være på forkant med alt fra manglende toiletpapir, rengøring ved kaffemaskinen til kritiske nedbrud i ventilationssystemer.
Afdelingsleder i Københavns Lufthave, Michael Ørsted, overtog herefter talerstolen. I dag er Københavns Lufthavne en af Danmarks største byggepladser og har udbygningsplaner for 20 mia. kroner over de næste 10 år. Og digitale redskaber spiller en stor rolle i disse udbygningsplaner.
Ifølge Michael Ørsted gør de det nemlig væsentligt lettere for medarbejdere og brugere at bidrage med deres viden og input til det kommende byggeri. Michael Ørsted fortalte om mange områder, hvor digitale redskaber er gavnlige for Københavns Lufthavne. Et af områderne er renlighed på toiletterne.
”Lige nu foretager vi et nudging-projekt, hvor vi over hvert toilet sætter en rød og en grøn lampe, og når en toiletbås er blevet brugt et vist antal gange, så vil den røde lampe lyse,” fortalte han. Ønsket med projektet er, at få folk til at benytte de toiletter hvor den grønne lampe lyser. Det kan nemlig spare virksomheden en tur med rengøringsvognen.
Herefter fik byggechef i Domea.dk Charlotte Nørbak som dagens sidste oplægsholder ordet. Hun fortalte om, hvordan Domea indtænker digitalisering på alle niveauer i deres organisation. Det gælder også på direktionsniveauet, for hvis digitaliseringen skal gennemsyre hele organisationen, må det også gælde den absolutte topledelse. Charlotte Nørbak nævnte blandt andet, at virksomheden udarbejder digitale bygningsmodeller i 3D. Derudover lægger de mangelinformation, altså information om mangler i byggerier, op på en digital platform. Det kan for eksempel være iBinder eller Ajour.
Dagen blev rundet af med en rundbordssnak mellem deltagerne og dagens oplægsholdere. Her kom der hurtigt fokus på beboerne. For hvordan sikrer man, at de digitale løsninger rent faktisk skaber værdi for beboerne i deres hverdag? Og hvad vil beboerne egentlig gerne have ud af digitaliseringen? Huslejenedsættelser, komfort, information eller noget helt fjerde?
Flere påpegede i debatten at risikoen ved digitale løsninger inden for den almene sektor ikke kun er et spørgsmål om registrering af personlige oplysninger, men at beboerengagementet og beboerdemokratiet også kan blive påvirket. Hvad kommer digitale afdelingsmøder f.eks. til at betyde for beboerdemokratiet? På den ene side kan det blive lettere for flere at deltage i digitale møder, men bliver det personlige engagement påvirket negativt af, at mødet foregår delvist på en skærm?
Og hvad med den ældre generation og digitale løsninger? Kommer de blot til at opleve en masse ”smarte” digitale løsninger, som de alligevel ikke kan finde ud af at betjene, og at hyppigheden af møder med rigtige medarbejdere falder?
Spørgsmålene var mange og debatten viste med stor tydelighed, at digitale løsninger inden for den almene sektor både rummer store muligheder og risici. Men at de er kommet for at blive, var de færreste i tvivl om til debatmødet på Hindsgavl Slot.