Blandt paneldeltagerne,
Mira Lie Nielsenboligøkonom hos Nykredit,
Rune Kildenejendomsudvikler fra Aarhus,
Curt Liliegreen, projektdirektør fra Boligøkonomisk Videncenter var der enighed om, at COVID-19 allerede har haft en vis effekt på ejendomsmarkedet, særligt sommerhusmarkedet, men at effekterne på det lange sigt vil være begrænset. Coronakrisen vil med andre ord ikke ændre erhvervs- og boligmarkedet radikalt og for eksempel føre til de-urbanisering.
Ifølge Curt Liliegreen; ”
trumfer de store demografiske og erhvervsstrukturelle forandringer i samfundet COVID-19”. Han fremhævede i denne sammenhæng særligt aldringen af befolkningen, væksten i byerne og skiftet væk fra produktionserhverv til service- og videnserhverv. Det er alle strukturelle ændringer i samfundet, der på den lange bane vil få væsentlig større indflydelse på ejendomsmarkedet end COVID-19.
Rune Kilden mente også, at COVID-19 næppe vil føre til, at vi alle ikke længere vil bo i byerne.
”
Vores hjerner er jo indrettet på en sådan måde, at efter vi har været igennem et eller andet, så glemmer vi jo, hvor hårdt det var. Ellers ville vi kun få et barn.”
Mira Lie Nielsen var også enig i, at i det lange perspektiv kommer COVID-19 ikke til at betyde, at byerne bliver tømt for mennesker, men hun holdt dog stadig en dør åben for, at de positive erfaringer med hjemmearbejde under coronakrisen kan medføre en øget interesse for boligerne, der ligger en ring ekstra til storbyen, men at COVID-19 næppe have nogen indflydelse på boligmarkedet i provinsen.
Se hele samtalesalonen ”Ændrer COVID-19 ejendomsmarkedet?”