Debatmøde i BIG HQ: Sådan udnytter vi det digitale potentiale i ejendomsdrift
60 procent af ledere i ejendomsbranchen ser den grønne omstilling som den største udfordring lige nu. Samtidig står branchen midt i en digital revolution, hvor ny brug af data og kunstig intelligens vinder frem. Men disse digitale værktøjer kan udnyttes endnu bedre.
Da Erhvervsforum var samlet i Nordhavn den 30. oktober 2025, stillede vi skarpt på, hvordan branchen konkret kan bruge digitale værktøjer til at nedbringe ejendommenes klimaaftryk og styrke deres grønne profil.
Eksperter og aktører på tværs af branchen præsenterede nyeste data og viden, der understreger fordelene ved at arbejde strategisk med de nye digitale værktøjer.
Blandt pointerne fra dagens oplægsholdere var:
- AI og data bliver i stigende grad betragtet som strategiske værktøjer til at fremme bæredygtighed i ejendomsbranchen – men mange organisationer er stadig i en tidlig fase af integrationen.
- Der er ofte stor forskel mellem strategisk vilje og operationel evne – mange har ambitioner, men mangler struktur, kompetencer og datagrundlag.
Mange organisationer oplever barrierer som manglende kompetencer, usikkerhed om teknologi og begrænset datatilgængelighed – og IT-afdelinger står over for nye udfordringer med datastyring. - AI-løsninger med lav kompleksitet og høj effekt – som energistyring – kan give hurtige gevinster, men kræver et klart datagrundlag og en tydelig business case.
- Sprogmodeller som ChatGPT er blevet langt mere alsidige – de kan nu også regne og analysere, men hallucinerer stadig og har bias. Faktuelle outputs skal altid tjekkes.
- AI forbedrer og kvalificerer arbejdet – men automatiserer ikke opgaver. Medarbejderne er stadig centrale, og effektiviteten afhænger af, hvordan teknologien bruges.
- Sprogmodellerne kræver kritisk tænkning og digital forestillingsevne hos brugeren – man får ikke kvalitet ud af prompts, hvis man bevæger sig uden for sin kompetencezone.
- Digitale modenhedsmodeller, som den Dansk Facilities Management er ved at udvikle, kan hjælpe organisationer med at forstå, hvor de står – og hvad der skal til for at tage næste skridt.
- Ejendomsejere bør starte med at kortlægge deres digitale modenhed – fx ved at vurdere data, teknologi, kompetencer og strategi – og identificere, hvor der er størst potentiale for forbedring.