x

Valg til Realdanias repræsentantskab: Valggruppen for ejerboliger

19. november 2025

Vær med, når Realdania holder valg- og debatmøde for Valggruppen for ejerboliger onsdag den 19. november i København. Du kan gøre din indflydelse gældende, få de seneste nyheder om Realdanias aktiviteter fra ledelsen og blive klogere på boligens betydning for vores livskvalitet ved det efterfølgende debatmøde.

Sted: Realdania, Spisesalen på 1. sal, Jarmers Plads 2, 1551 København V

Tid: Onsdag den 19. november 2025 kl. 10.00 - 15.45

Tag del i valgmødet – Realdanias arbejde begynder med dig

Valg- og debatmødet er en oplagt mulighed for at tage aktivt del i vores fælles forening. Her kan du gøre din indflydelse gældende ved at være med til at vælge syv kandidater til repræsentantskabet, der er Realdanias øverste myndighed.

Ud over at være med til at vælge medlemmer til repræsentantskabet kan du høre mere om vores filantropiske arbejde og stille spørgsmål til ledelsen.

Opstillingsfristen for kandidater var den 23. september 2025 kl. 12.00.

På valgmødet skal medlemmerne vælge syv medlemmer fra Valggruppen for ejerboliger til Realdanias repræsentantskab.

Realdanias bestyrelse kan ifølge vedtægterne opstille et antal kandidater, der svarer til det antal repræsentantskabsmedlemmer, der skal vælges på valgmødet. Bestyrelsen har foreslået følgende syv kandidater:

  • Conny Wagner, selvstændig, Hellerup
  • Dariush Rezai, CEO, Greve
  • Helene Simoni Thorup, projektmager, Galten
  • Helle Harremoës, systemudvikler, Gentofte
  • Kristian Koldtoft Jensen, projektchef, Beder
  • Otto Bjørn Christiansen, direktør, Rungsted Kyst
  • Rasmus Lund, direktør, Svaneke

Bestyrelsens forslag til kandidater er blevet til efter en grundig proces og skal sikre et repræsentantskab, der samlet set repræsenterer alle relevante kompetencer og interessenter.

Den fulde kandidatliste vil blive offentliggjort blandt andet her på siden, når vi sender indkaldelsen den 21. oktober 2025.