x

Efterårets valgmøder i Realdania

Nyhed 10. december 2024

Efterårets geografiske og faglige valgmøder samlede mere end 1.800 medlemmer og gæster i Rønne, Roskilde, Herning og Odense, hvor der blev valgt i alt 23 medlemmer til foreningens repræsentantskab. Medlemmerne kunne ved alle valgmøderne opleve forskellige Realdania-støttede projekter.

På årets fire valgmøder var der ud over valg til repræsentantskabet også en kort orientering om den aktuelle situation i den filantropiske forening fra bestyrelsesformand Lars Krarup og adm. direktør Jesper Nygård. Derefter havde de fremmødte medlemmer mulighed for at stille spørgsmål og komme med input.

På mødet kunne de fremmødte bl.a. høre om Realdanias aktiviteter i 2025, hvor foreningen fylder 25 år. De omfatter bl.a. den store landsdækkende indsats ’Vores Sted’, hvor fællesskaber fra hele Danmark kan søge om at få et af de mindst 150 små lokale mødesteder, som Realdania giver til fællesskaber fra 2025. Jubilæumsåret byder også på en meget omfattende undersøgelse af livskvaliteten i Danmark, plus en lang række andre aktiviteter, der skal fejre fællesskaber og inspirere til flere.

Se de valgte medlemmer til repræsentantskabet

Valggruppen for almene boliger
Torsdag den 31. oktober 2024 blev der afholdt valgmøde i Valggruppen for almene boliger, der omfatter repræsentanter for almene boligorganisationer. På mødet, der fandt sted i Kosmopol i København, blev 7 medlemmer valgt til repræsentantskabet for en fireårig periode.

Se de valgte medlemmer

Valgområdet Fyn og øerne
Onsdag den 13. november 2024 blev der afholdt valgmøde i Realdanias Område 3 for medlemmer fra kommunerne Assens, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og ÆrøPå mødet, der blev afholdt i Odense Congress Center, blev der valgt fem medlemmer til repræsentantskabet for en fireårig periode.

Se de valgte medlemmer

Valgområdet Midt- og Vestjylland
Torsdag den 14. november 2024 blev der afholdt valgmøde i Realdanias Område 7 for medlemmer fra kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Thisted og Viborg. På mødet, der blev afholdt i MCH Messecenter Herning, blev der valgt seks medlemmer til repræsentantskabet for en fireårig periode.

Se de valgte medlemmer

Valgområdet Østsjælland og Bornholm
Onsdag den 27. november 2024 blev der afholdt valgmøde i Realdanias Område 10 for medlemmer fra kommunerne Albertslund, Bornholm, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Lejre, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. 

Valgmødet blev i år afholdt og transmitteret simultant fra to lokationer i henholdsvis Green Solution House i Rønne og Roskilde Kongres- og Idrætscenter for at forsøge at gøre det lettere for flere medlemmer fra hele valgområdet at deltage. På mødet blev der valgt seks medlemmer til repræsentantskabet for en fireårig periode.

Se de valgte medlemmer