Tag på rejse i kanon arkitektur gennem årtusinder
Følgende pressemeddelelse er udsendt af Dansk Arkitektur Center Dansk Arkitektur Center lancerer i dag ARKSITE KANON - et nyt website fyldt med viden om arkitektur. På www.arksite.dk kan brugerne tage en visuel rejse fra gravhøj til Storebæltsbro, skabe deres egen kanon og teste deres viden om arkitektur. ARKSITE KANON er et tilbud til hele den danske befolkning, men sitet er også tænkt som et undervisningsmateriale og indeholder en særlig vejledning til undervisere. ARKSITE KANON er udviklet af Dansk Arkitektur Center og finansieret af Realdania.
Få styr på -ismerne i dansk arkitektur
Hvorfor er SAS Royal hotellet i København et af de mest berømte
arkitektoniske værker i Danmark? Er Rosenborg slot med i nogle af de
officielle danske arkitekturkanoner? Hvornår blev Rundetårn opført? Og
hvilken stilperiode tilhører det? Alt dette kan du nu få viden om ved at
klikke ind på ARKSITE KANON på www.arksite.dk. Det nye ARKSITE KANON tilbyder
overblik over og viden om arkitektur med udgangspunkt i de officielle
danske kanoner.
"Den store kanondiskussion i 2006 har givet nyt liv til debatten omkring dansk arkitektur, og hvad der kendetegner arkitektonisk kvalitet. Det er et spørgsmål, der vedrører os alle - ikke mindst de kommende generationer, der skal skabe vores fremtidige samfund. Med ARKSITE KANON har vi skabt en platform, hvor alle danskere kan lade sig inspirere, søge viden og tage aktiv del i arkitektur- og kanondebatten", udtaler adm. direktør i DAC, Kent Martinussen.
Skab din egen kanon
På ARKSITE KANON får brugeren overblik over de officielle danske
kanoner fra Kulturministeriet, Berlingske Tidende, Arkitektens Forlag og
DR's brugere. Værkerne er præsenteret i tekst og billeder på en
tidslinje, som giver et kronologisk overblik, men kan også søges direkte i
sitets værkleksikon. I et interaktivt univers har du mulighed for at skabe
din helt egen kanon på kryds og tværs af de eksisterende kanoner, og du kan
uploade din egen lokale kanon eller kommentere på andres. Du har desuden
mulighed for selv at uploade et foto af din favorit-arkitektur fra
lokalområdet.
Gæt en arkitekt
Du kan teste din viden om arkitektur i quizzerne, og skulle du ud
over al forventning have fejl i quizzen, så er der hjælp at hente. For hver
gang du afslutter en quiz, får du en evaluering med links til mere
information om lige præcis det, du ikke vidste. Du kan også udfordre andre
brugere og oprette en BYGGEBATTLE eller stemme og kommentere på de andre
brugeres favoritter.
ARKISTE KANON er udviklet af Dansk Arkitektur Center og finansieret af
Realdania.
Arksite Kanon er et gratis undervisningstilbud til grundskolens ældste
klasser og de gymnasiale uddannelser. ARKSITE KANON er en del af det
webbaserede undervisningsprojekt Arksite produceret af DAC | Undervisning.
Besøg www.arksite.dk og bliv klogere på arkitektur.
For nærmere oplysninger kontakt
Presseansvarlig Line Juul Greisen på tlf.:32 64 54 89 eller 26 23 24 70
Leder af DAC | Undervisning Pia Rost Rasmussen på tlf.: 32 64 54 88