Bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack ser frem til valgmødet: ”Medlemmernes engagement er kernen i Realdanias foreningsdemokrati. Dét engagement er drivkraften både i vores demokratiske ledelsesform og i vores filantropiske arbejde. Jeg glæder mig meget til at møde vores medlemmer fra København og omegn i Tivoli Hotel & Congress Center.”På valgmødet i Valggruppe 1 (København og omegn) vælges 7 medlemmer fra området til Realdanias repræsentantskab. Der er opstillet følgende 8 kandidater til valget:

  • Anne Marie Oksen, adm. direktør, advokat, København V
  • Christian Høgsbro, adm. direktør, København S
  • Ebbe Kyrø, direktør, Dragør
  • Elsebeth Stærmose Krogh, direktør/CEO, Valby
  • Gerti Axelsen, chef, Projekt & Bygherre, København K
  • Jesper Loiborg, adm. direktør, Frederiksberg
  • Mette Kynne Frandsen, adm. direktør, partner, Frederiksberg
  • Suzanne T. Estrup, bestyrelsesmedlem, København K

Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der arbejder filantropisk på basis af sin investeringsvirksomhed. Realdanias repræsentantskab har 109 medlemmer. De fører blandt andet tilsyn med, at bestyrelse og direktion yder deres bedste i realiseringen af Realdanias formål og strategier. De vælger bestyrelse, vælger revision, godkender årsrapport og godkender vedtægterne. Repræsentantskabets medlemmer formidler også viden om Realdania til deres egne netværk, videregiver deres private og professionelle erfaringer til Realdania og følger på forskellig vis med i, hvad der debatteres i det byggede miljø. Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode. 

På valgmødet fortæller bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack og adm. direktør Jesper Nygård om Realdanias filantropiske strategi, foreningens medlemsaktiviteter, investeringsvirksomhed og det filantropiske arbejde i København og omegn samt resten af landet. Herefter har medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål.

I København og omegn har Realdania blandt andet været med til at udvikle bydelen omkring Mimersgadekvarteret på Nørrebro og har bidraget til istandsættelse og nyudsmykning af Frederik VIII’s Palæ. Realdania har desuden været med til at opføre Den Blå Planet, Danmarks Akvarium og Elefanthuset i Københavns Zoo. Blandt de seneste projekter er bevægelses- og kulturhuset KU:BE, der ligger ved Flintholm Station på Frederiksberg. 

Realdania har siden 2000 arbejdet for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. På 14 år er det blevet til ikke mindre end 2.611 store og små filantropiske projekter, bredt fordelt i Danmark. Realdania har bidraget til de 2.611 filantropiske projekter med samlet 15 mia. kr.

Frist for tilmelding til valgmødet
Der er tilmeldingsfrist for medlemmer frem til den 6. november. Det kan enten ske via e-mail til valg@realdania.dk eller på telefon 33 18 01 15. 

  • Valggruppe 1 dækker Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby kommuner.

{{ title }}

{{ description }}