Valg til Realdanias repræsentantskab
Realdania afholdt torsdag den 8. oktober repræsentantskabsmøde. På mødet blev valgt syv medlemmer til Realdanias repræsentantskab.
I går afholdt foreningen Realdania repræsentantskabsmøde i Dokk1 i Aarhus. På mødet var der valg af de syv medlemmer af repræsentantskabet, der indstilles fra en række særlige interesseorganisationer.
Der var opstillet i alt 12 kandidater, og følgende syv blev valgt:
- Elly Kjems Hove, branchedirektør - DI Byg – nyvalgt
- Gunde Odgaard, sekretariatschef - Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) – genvalgt
- Henrik Garver, adm. direktør - Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) – genvalgt
- Henrik Lindved Bang, direktør - Bygherreforeningen i Danmark (BID) – genvalgt
- Lars Storr-Hansen, adm. direktør - Dansk Byggeri – nyvalgt
- Natalie Mossin, bestyrelsesformand - Akademisk Arkitektforening (AA) – genvalgt
- Torben Strøm, bestyrelsesformand - Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) – nyvalgt
Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode ad gangen.
Repræsentantskabsmødet blev afholdt i Dokk1 på Aarhus havnefront, der bl.a. huser byens bibliotek, borgerservice og en række lokaler til møder og arrangementer. Dokk1 er en del af et større byudviklingsprojekt på havnefronten i Aarhus, som Aarhus Kommune, Realdania og Realdania Byg står bag.
Læs mere om Realdanias repræsentantskab her.