x

Søslag og undervandskrig: Medlemstur til Sea War Museum

Reportage 30. august 2016

Et hold Realdania-medlemmer dykkede ned i historien på Thyborøns nye Sea War Museum, hvor 1. Verdenskrig udfolder sig gennem tusindvis af fund fra havets dyb.

Krigshistorie og søslag var noget, der rykkede i Realdania-medlemmernes indre Holger Danske, da de gæstede Thyborøns nye turistattraktion. Museet fortæller gennem tusindvis af dykkerfund de dramatiske historier fra søkrigen i Nordsøen under 1. Verdenskrig.

Arkitekt Dorte Gad og rundviser og ingeniør Søren Nielsen tog medlemmerne med gennem restaureringsprocessen af De Røde Barakker, hvor museet har til huse, og alle Nordsødramaerne, som centrerer sig om den lokale beboer Gert Normanns dykkerfund fra 1. verdenskrig – særligt fra verdens største søslag, der fandt sted den 31. maj-1. juni 1916 lige ud for den jyske vestkyst. E
fter den indre rejse i høj sø var der kaffe og kage til at dulme sjælen.

Realdania har støttet omdannelsen af De Røde Barakker, så et af Thyborøns markante kulturmiljøer fremover kan være med til at give hele området et løft og gøre dette unikke sted, på spidsen af Thyborøn, til et attraktivt besøgsmål. Det internationale udstillingsmiljø skal udvikles yderligere over de kommende år.

Vil du også med til Realdanias arrangementer? Meld dig ind i vores forening nu - det er gratis.