Køge Kyst søger projektchef
Til en nyoprettet stilling søger Køge Kyst nu en projektchef, som skal bistå projektdirektøren med diverse ledelsesopgaver og styring af de mange anlægsprojekter.
Køge Kyst er i hastig udvikling, og derfor søger projektet nu en forretningsorienteret, helhedstænkende og fagligt stærk projektchef, som skal bistå projektdirektøren. Den kommende projektchef bliver således stedfortræder for projektdirektør Jes Møller og skal hjælpe med at løfte ledelsesopgaverne samt den overordnede styring af de mange anlægs- og infrastrukturprojekter.
Til stillingen ønskes en profil med interesse og ekspertise inden for gennemførelse af byudviklingsprojekter samt solid erfaring med planlægning og realisering af komplekse anlægsprojekter. Derudover skal den kommende projektchef have solid indsigt i økonomi og et godt kendskab til kommunale planlægnings- og beslutningsprocesser.
Endelig skal projektchefen være engageret, robust og befinde sig godt i lederrollen. Her er evnen til at være en synlig leder, der har let ved at kommunikere med mange forskellige samarbejdspartnere, en afgørende egenskab.
Ansøgningsfristen er udløbet.