20.000 arkitekturinteresserede til Realdania Bygs arrangementer i 2010
Danskerne vil ud og opleve arkitekturen tæt på. Det kan mærkes hos Realdania Byg, som i 2010 havde godt 20.000 besøgende til åbent hus-arrangementer, rundvisninger og foredrag i en række enestående danske bygningsværker, der normalt ikke er adgang til
Arne Jacobsens eget hus, Tony Frettons nybyggeri ved Marmorkirken og Tuborgs gamle domicil Rosenhuset var nogle af de ejendomme, som lokkede tusindvis af arkitekturinteresserede danskere op af sofaen i året der gik. Et halvt hundrede gange i løbet af 2010 åbnede Realdania Byg dørene til historiske huse og eksperimenterende nybyggerier. Her kunne de mange fremmødte opleve arkitekturen på egen krop.
Nogle ville blot se husene bag facaden. Andre benyttede sig af muligheden for at høre mere om byggeprocessen og overvejelserne bag arkitekturen med Realdania Bygs klub, der gennem rundvisninger og foredrag ledet af fagfolk og projektledere på helt tæt hold følger selskabets arbejde med bevaring og udvikling af byggeri.
Interessen for arkitektur og bygningskultur fortsat
stor
Igen i år er der stor søgning til oplevelser i dansk bygningsarv.
Ekstra arrangementer og udsolgte rundvisninger på Realdania Byg
Klubbens forårsprogram vidner om den store interesse for at opleve
arkitekturen med egne øjne.
Læs mere om Realdania By & Byg Klubben
Formidling 2010 i Realdania Byg i tal
18.635 besøgende til årets arrangementer
45 åbent hus-arrangementer, rundvisninger, foredrag og
ophold
36.000 besøgte Realdania Bygs hjemmeside og klikkede sig ind på
mere end 200.000 sider
5.000 gange blev en af Realdania Bygs 30 udgivelser
downloadet
Kontakt for yderligere oplysninger
Administrerende direktør Peter Cederfeld, tlf. 70 11 06 06, pc@rdbyg.dk