Arkitekturoplevelser med Realea Klubben i foråret
Realea Klubben i første halvår af 2009
Arkitekturoplevelser, herregårdsferie og slotsophold
Realea Klubben i første halvår af 2009
Herregårdsferie på Nørre Vosborg, restaureringsrundvisning i
Tuborgs administrationsbygning i Hellerup og et eksklusivt besøg i
arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensens eget hus. Disse og mange
andre arrangementer venter Realea Klubbens medlemmer i første
halvår af 2009
Realea Klubben byder på en række arrangementer, der kombinerer den
gode oplevelse med indblik i arkitekturen og restaurering.
Medlemmer kan komme tæt på Realeas arbejde med at bevare og
restaurere bevaringsværdige ejendomme og udvikle eksperimenterende
nybyggeri.
Rundvisning i Rosenhuset under
restaurering
Første medlemsarrangement i 2009 er lørdag d. 14. februar i
Tuborgs gamle administrationsbygning i Hellerup, tegnet af Anton
Rosen og opført i 1913. Her havde ølkuske, kontordamer og
direktører i mange år deres daglige gang. I dag er bryggerheste og
ølkuske borte, og bygningen ved at blive restaureret af
ejendomsselskabet Realea.
Rosen, Stravinsky og Skønvirke
Rosenhuset blev tegnet i en tid præget af mange modsatrettede
ideer og ismer inden for musik, arkitektur og kunst. Arkitekt og
projektleder i Realea, Per Troelsen, introducerer deltagerne til
Antons Rosens arkitektur og tidens nye ideer, før rundvisningen
begynder.
Rosenhuset under restaurering: Rundvisning og foredrag.
Lør. d. 12/2, kl. 13.30. TILMELDING NØDVENDIG
Flere rundvisninger, oplevelser og foredrag med Realea
Klubben
Realea Klubben byder i foråret også på herregårdsferie på
Nørre Vosborg, slotsophold på
Hindsgavl, besøg i arkitekternes egne huse, hvor
vi bl.a. kommer indenfor i Arne Jacobsens ikoniske
villa på Gotfred Rodes Vej og arkitektparret Karen og Ebbe
Clemmensens eget hus i Gentofte.
For yderligere oplysninger kontakt:
Administrerende direktør Peter Cederfeld, Realea: Tlf: 70 11 06 06
/ pc@re.dk
Projektmedarbejder Troels Jeppesen, Realea: Tlf: 32 88 52 66 / tje@re.dk
FAKTA
Realea Klubben
Danmarks nye oplevelsesklub for alle med interesse i arkitektur.
Medlemmer får mulighed for komme helt tæt på ejendomsselskabet
Realeas arbejde med at restaurere bevaringsværdige og fredede
ejendomme og udvikle eksperimenterende nybyggeri over hele
landet.
Et års medlemskab koster 375 kr.
Meld dig ind nu og modtag "Realea 2008 - årets gang i ord og billeder" og en postkortkalender med 12 smukke fotos af Realeas ejendomme.
Medlemsfordele
• Invitationer til rundvisninger, foredrag og andre
særarrangementer.
• Boggave med to bøger om Realeas ejendomme.
• Medbring en gæst til medlemsarrangementerne.
• Op til 50 % rabat på rundvisninger, bøger og Realeas øvrige
tilbud.
• Forhåndsbesked om ledige lejemål i Realeas ejendommene.
• Du er automatisk tilmeldt Realeas nyhedsbrev
Arrangementer i foråret 2009
• Rundvisning i Rosenhuset under restaurering - den 12.
februar
Introduktion til Anton Rosens enestående arkitektur og
efterfølgende rundvisning.
• Odense Adelige Jomfrukloster - den 2. april
Rundvisning og foredrag. Realea Klubben besøger det 500 år gamle
jomfrukloster sammen med restaureringsarkitekt Søren Lundqvist og
arkitekt og projektleder i Realea, Frants Frandsen.
• Herregårdsferie på Nørre Vosborg - den 10.-12. april og den
22.-24. maj
Medlemstilbud: Oplev den specielle vestjyske herregårdsstemning i
påsken og kom med på rundvisning på borganlægget eller deltag i
guidet naturvandring med picnic i maj. Et weekendophold med
indhold. Pris pr. person: Fra kr. 995,-
• Sommerweekender på Hindsgavl Slot - den 17.-19. og 24.-26.
juli
Medlemstilbud: En rundvisning, to overnatninger og tre dage i
luksuriøse og fredfyldte rammer med udsigt over Lillebælt. Pris pr.
person: kr. 1.590,-
• Foden under eget bord - arkitekternes egne huse
Det var hvad Arne Jacobsen, Edvard Heiberg samt Ebbe og Karen
Clemmensen fik, da de tegnede boliger og tegnestuer til sig selv og
deres familier.
Clemmensens eget hus i Gentofte, torsdag den 19. marts, kl.
16.30
Arne Jacobsens egen villa i Charlottenlund, lørdag den 27. juni,
kl. 14, 15 og 16.
Edvard Heibergs eget hus i Virum, dato og program følger
Alle arrangementerne kræver tilmelding via klubbens hjemmeside