Et stort ”sneglehus” er Årets Skarpskud
Pressemeddelelse fra Realdania By & Byg
En vindeltrappe på Bispebjerg Bakke var det motiv, som fik flest
stemmer i Realdania Byg klubbens fotokonkurrence "Årets Skarpskud".
Hele 20 procent af stemmerne faldt på Jan Hyrums meget dragende
motiv, som dermed løb med førstepladsen.
Ud over vindertitlen får Jan Hyrum også et
eksemplar af bogen "Anton Rosen" samt et gavekort på kr. 500,- til
brug i fotobutikken Click.
Om "Stil Skarpt"
Realdania Byg Klubben har i løbet af året arrangeret tre fotosafarier på Bispebjerg Bakke i København, Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og Godsbanen i Aarhus under overskriften "Stil Skarpt". Her oplevede deltagerne sammen med arkitekturfotograf Helene Høyer Mikkelsen bygningsværkerne, fik tips og tricks og fotograferede efterfølgende selv. Deltagerne fra "Stil Skarpt"-arrangementerne har alle haft deres bedste billede med i konkurrencen "Årets Skarpskud".
Lodtrækning om bogen "Odense Adelige Jomfrukloster"
Alle, der har været med til at stemme, deltog i lodtrækning om bogen "Odense Adelige Jomfrukloster". Vinderen af denne lodtrækning blev Lykke Møller fra Aarhus.
Både vinderen af konkurrencen og lodtrækning har fået besked
På Realdania Byg Klubbens Facebookside kan man se alle billederne,
der var med i konkurrencen:
Billederne fra "Stil skarpt" København
Billederne fra "Stil skarpt" Aarhus
Billederne fra "Stil skarpt" Odense