Foredrag i stjernearkitektens barndomsby - På sporet af Jørn Utzon

Blandt de mange prominente danske arkitekter, som fra 1930'erne til 1960'erne satte deres solide aftryk på dansk arkitektur og sidenhen blev berømte langt uden for landets grænser, træder Jørn Utzon særligt tydeligt frem. Alene århundredets mest berømte bygningsværk, Operahuset i Sydney, taler sit eget tydelige sprog om denne legendariske, danske arkitekt.

Hans arkitektoniske begavelse er beskrevet i et utal af artikler og bøger, men når den danske arkitekt Lise Juel med få ord skal beskrive hans fabelagtige tilgang til arkitekturen, er det ordet 'forestillingsevne', hun igen og igen vender tilbage til; evnen til at skabe tankebilleder og kombinere fantasi, kreativitet og klarhed:

- At udtænke livet i en bygning er en form for iscenesættelse af de dagligdags begivenheder, der udspiller sig i bygningen: En forestilling om, hvilke rum, værelser og stuer, der kan inspirere beboere eller besøgende og binde bygningen sammen. En forestilling om mødesteder i bygningen og en ide om oplevelsen ved smukke kig eller lysindfald. Det kræver talrige studier at finde frem til, hvilken arkitektonisk og fysisk ramme der skaber lige præcis den rumlige atmosfære, man er ude efter. Netop dét mestrede Jørn Utzon på fabelagtig vis.

Bygninger til og for mennesker

I kraft af sit samarbejde gennem flere år med Jørn Utzon og sønnen Kim om skabelsen af Utzon Center i Aalborg. Senere i eget regi under restaureringen af Utzons eget hus på Mallorca har Lise Juel været ganske tæt på den Utzon'ske skabelsesproces og fået et sjældent indblik i Jørn Utzons tanker og måde at arbejde på.

Det var også derfor, at Realdania Byg i 2011 bad Lise Juel om at stå i spidsen for restaureringen af det lille Utzon-tegnede Romerhus i Helsingør, som Realdania Byg havde købt i foråret 2011.

Den 31. oktober fortæller hun fra havnefronten i Aalborg - Utzons barndomsby og hans sidste værk; Utzon Center som Lise var sagsarkitekt om sit mangeårige samarbejde med Jørn Utzon og om det arkitektoniske og menneskelige grundsyn, der prægede hele hans karriere.

- Han havde ét overordnet mål med sin arkitektur. Det han skabte, det skabte han for og til mennesker. Bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til politiske formål som parlamentsbygningen i Kuwait, religiøse formål som kirken i Bagsværd, musik og kultur som Operahuset i Sydney eller boliger, som almindelige mennesker kunne leve godt i som f.eks. Romerhusene i Helsingør, fortæller Lise Juel.

Ikke begrænset af økonomien
Da Romerhusets bygherre, en andelsboligforening i Helsingør, i begyndelsen af 1950'erne igangsatte byggeplanerne om Romerhusene, var det afgørende, at husene skulle kunne købes af almindelige mennesker med almindelige indkomster. Det betød, at byggesummen ikke måtte overstige 35.000 kroner - et økonomisk loft, der nok kunne kvæle mange andre arkitekters kreativitet. Men ikke Jørn Utzon. I stedet for at se det økonomiske loft som en begrænsning for det arkitektoniske udtryk betragtede Utzon det som en udfordring og skabte nogle helt særlige løsninger for den overordnede bygningsstruktur og for detaljeringen.

- Utzon prioriterede at anvende gedigne materialer til den ydre bygning og prisbillige og mere forgængelige materialer indvendigt. Vægtningen af materialerne symboliserer i al sin enkelhed hans bestandige ønske om at skabe bygninger, som i deres ydre fremstår tidløse, og i deres indre fremstår foranderlige - helt i tråd med hans grundsyn om, at arkitektur er for mennesker - og mennesker forandrer sig jo gennem livet og gennem tiden.

Utzon inspirerer til stadighed
Det indre liv var et af de vigtigste elementer i udviklingen af Romerhusene.Alligevel fremstår Romerhusene også udefra som en smuk arkitektonisk helhed;en ydre form med et naturligt, uforudsigeligt og unikt udtryk. Dette skyldes Jørn Utzons sjældne evne til at forene mange ønsker i arkitekturen og hans evne til at omdanne arkitekturen til en levende og tilpasningsdygtig bebyggelse.

"Jeg tænker mig til en bygning, og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt". Sådan har Jørn Utzon sagt om sig selv, og hans begavelse var måske netop evnen til at bearbejde den inspiration, han fandt mange steder: Hos sine forgængere og sin samtid, fra sine rejser til bl.a. Østen, Nordafrika, USA og Mexico, og ikke mindst fra naturens former og dagligdagens gøremål.

- Utzons utraditionelle og unikke tilgang til arkitekturen gør hans bygningsværker tidløse, og det er ikke uden grund, at hans arkitektoniske tænkning til stadighed inspirerer arkitekter over hele verden, lyder det fra Lise Juel.