Nyhedsoverblik
Skanderborg Bybad vinder international arkitekturpris
Bybadet i Skanderborg har vundet den internationale arkitekturpris 'IOC IPC IAKS Arkitekturprisen 2023' i kategorien "Fælles udendørsområder og offentlige områder" og hædres bl.a. for stedets tilgængelighed og funktion som samlingspunkt. Den prestigefyldte pris er blevet uddelt hvert år siden 1987 til anerkendelse af bygninger og faciliteter for deres eksemplariske design, funktion og innovation. Realdania har støttet tilblivelsen af Skanderborg Bybad.
Nyt bytorv skal styrke forbindelsen til Rold Skov
Et grønt byrum i Arden skal skabe bedre rammer for møder, aktiviteter og ophold i bymidten. Med støtte fra Realdania og Mariagerfjord Kommune går udviklingen af et nyt torv foran Kulturhuset nu ind i næste fase.
Laudes Foundation og Realdania indleder samarbejde om cirkulært byggeri
Ved at koble Realdanias indsats Cirkulært Byggeri 2.0 sammen med det europæiske netværk Circular Buildings Coalition ønsker de to filantropiske organisationer at styrke samarbejde, dele viden og understøtte løsninger, der kan bidrage til at udbrede cirkulært byggeri i Europa.
Hvordan kan fysiske rammer understøtte trivsel, livskvalitet og fællesskab for mennesker i udsatte livsomstændigheder?
På Lindevang bor 56 mennesker med komplekse psykiske vanskeligheder. For mange kan selv små skridt ind i fællesskabet være store. Derfor handler Rummissionen om mere end indretning. Projektet kombinerer arkitektoniske greb med pædagogisk praksis, værtskab og følgeskab. Ønsket er at skabe trygge, tydelige og inviterende fællesrum, hvor flere kan tage del i hverdagsfællesskaber i eget tempo. Projektet er støttet af Realdania.
"Vi får et grønnere og rarere byrum"
Byrummet omkring Grundtvigs Kirke i København skal istandsættes og forbedres gennem et projekt, hvor man vil mindske trafikken, skabe nye, grønne mødesteder og forny de arkitektoniske kvaliteter i Bispeparken. Vi har spurgt Jean Thierry, forperson for Bispeparkens Bestyrelse og Beboerforening, om, hvad det kommer til at betyde for de lokale.
Fire nye eksempelbyggerier skal vise vejen til fremtidens boliger
Et tidligere plejecenter i Tønder, tomme tagrum i København, et 1960’er-plejecenter med plads til nye boliger på taget og almene boliger i Kolding på vej mod et nyt liv som innovative ejerboliger. Fire projekter fra forskellige dele af landet skal nu være med til at vise, hvordan eksisterende bygninger kan blive til fremtidens boliger – med mindre klimaaftryk og høj bolig- og livskvalitet. Det sker som en del af indsatsen Bevar Mere.
Vi bygger livskvalitet
Vi har samlet fortællingen om, hvem Realdania er, og hvordan vi bidrager til samfundet, i en kort film.
Ny analyse af 10 kulturhuse skal inspirere til arkitektur, der inviterer indenfor
10 kulturhuse på tværs af landet er kernen i en ny rapport, der samler erfaringer og eksempler på, hvordan man kan forstå og arbejde bevidst med kulturhusenes arkitektur, rum og indretning for at gøre stedet attraktivt for flere og styrke kulturhusenes drift. Bag rapporten står den filantropiske forening Realdania, Kulturhusene i Danmark og Lokale og Anlægsfonden.
Nyt mødested på Holmsland rykker tættere på
Med ny støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune er projektet Holmsland Hotspot nærmere realisering. Projektet udspringer af Ny Carlsbergfondets og Realdanias fælles kampagne Stedet tæller X, som skal bidrage til at styrke steders lokale potentiale i landkommunerne med kunst og arkitektur som løftestang.
Bygningsarven fremfor badestranden
Mens søndagens solskin lokkede nogle til badestranden, foretrak flere hundrede gæster at besøge bygningsarven i Brabrand og gå på opdagelse i huset, som Aarhus-arkitekten Knud Friis tegnede for mere end 70 siden til sig selv og sin familie. Huset er i dag ejet af Realdania By & Byg, og søndag blev dørene slået op til Åbent hus.
Levende bymidter: Kommunerne har brug for en strategisk plan
Når kommunerne snart skal i gang med deres nye planstrategi, er der meget at vinde ved at lade den omfatte en strategisk plan for bymidterne, som spiller en central rolle for livskvaliteten i byerne. Hvis man vil puste liv i dem, er der fire elementer, man bør arbejde med.
Livskvalitetsråd til studenterne: Bare hold sammen
Kronik af Henrik Mahncke, analysechef i Realdania. Bragt i Berlingske den 21. juni 2026.
Hvad er det magiske ved fællesskaber?
I tre afsnit på Vores Steds YouTube kanal besøger tre podcastere fra Bedøvende tre forskellige fællesskaber i Danmark, som alle har modtaget et Vores Sted-mødested. Her undersøger de blandt andet, hvad der er det magiske ved fællesskaber og hvad det betyder for et fællesskab, at man har sit eget sted at mødes. Bedøvende er BK, AK og JG, som til daglig bestyrer deres egen podcast-kanal på YouTube og står bag programserien Galt Nok på P3, hvor de undersøger alle slags emner både i og udenfor Danmarks grænser. I det første afsnit tager Ali de andre drenge med til et lidt specielt fællesskab, hvor de tre friske fyre bliver sat på lidt af en prøve, når de skal være biavlere for en dag.
Fire forskningsprojekter skal undersøge sammenhænge mellem arkitektur og livskvalitet
Realdania giver i alt 8,6 millioner kr. i støtte til fire forskningsprojekter, der bl.a. skal undersøge ældres trivsel i almene boliger, og hvordan yngre kvinder i ensomhed påvirkes af deres omgivelser. Målet er at skabe ny viden om, hvordan arkitekturen påvirker vores livskvalitet.
Ny publikation skal styrke vidensniveauet om biobaserede materialer og brand
Biobaserede materialer spiller en stadig større rolle i byggeriets grønne omstilling. Men hvordan dokumenterer man brandsikkerheden, når nye materialer og løsninger finder vej ind i byggeprojekterne?
Kan et Lærlingehus i Aarhus blive et sted at høre til?
Mange lærlinge tilbringer en stor del af deres uddannelse ude på arbejdspladserne. Her lærer de et fag, men de har ikke nødvendigvis et fællesskab med andre unge, som står samme sted i livet. Derfor skal en ny forundersøgelse nu undersøge mulighederne for at etablere et Lærlingehus i Aarhus – et sted, hvor lærlinge på tværs af fag og uddannelser kan mødes og skabe nye relationer.