Nyhedsoverblik
Ny velkomst ved Lodbjerg Fyr
Med ny, rummelig velkomstplads tager en af Nationalpark Thys mest populære attraktioner nu flot imod sine mange gæster. Lodbjerg Fyr blev i 2019 nænsomt restaureret og ført tilbage til tæt på udgangspunktet, da fyret blev bygget i 1883. Op mod 100.000 besøgende lægger hvert år vejen forbi, og det stiller krav til faciliteterne. Derfor får fyret nu en ny velkomstplads, der tager endnu bedre mod stedets gæster og informerer dem om områdets muligheder. Samtidig får parkeringspladsen et løft, så den kan klare spidsbelastningerne og de mange turistbusser. Vi har støttet projektet.
Det er vigtigt for Realdania, at vi bruger universelt design til at åbne fredede bygninger op for flere
Realdania har for nylig givet støtte til et forskningsprojekt, der skal skabe et grundlag for retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med universelt design i fredede bygninger. I den anledning sætter projektchef Thomas Brogren nogle ord på Realdanias tilgang og erfaringer med universelt design og tilgængelighed i arbejdet med bygningsarven.
Arkitekturen skal opleves meningsfuld på Danmarks Museum for Havet
Når museet i 2028 slår dørene op efter en omfattende transformation og udbygning, bliver det med en tidssvarende museumsoplevelse og en styrket identitet. Direktør Merete Jankowski og Realdanias Simon Harboe sætter her ord på lokal stolthed og Realdanias arbejde med udvikling og transformation af bygninger med en særlig lokal betydning.
Markedsdag sætter fokus på biobaseret byggeri
Få ny viden, mød centrale aktører og bliv klogere på de nyeste biobaserede løsninger, når branchen samles den 17. juni i Åbyhøj. Markedsdagen samler aktører fra byggeriet, landbruget og produktionen og giver indsigt i erfaringer og veje for omstillingen af byggeriet. Der er også mulighed for at skabe nye forbindelser og høre om et kommende call for bygherrer. Deltagelse er gratis med tilmelding senest 1. juni. Markedsdagen er en del af vores indsats Veje til biobaseret byggeri.
Kom med til gratis frokostwebinarer for klimainteresserede planlæggere
Få nye indsigter og input til klimavenlige planlægningsgreb, når Plan22+ præsenterer resultaterne af to nye undersøgelser med fokus på klima i den fysiske planlægning.
Realdania gjorde status på jubilæumsår med fokus på fællesskab og livskvalitet
Repræsentantskabet i Realdania godkendte torsdag den 23. april 2026 den filantropiske forenings årsrapport for 2025, og valgte samtidig Lone Kjærgaard, Palle Adamsen og Malou Aamund til bestyrelsen.
Et lille kighul til fortidens farver
Et blik på multikunstneren J.F. Willumsens omfattende produktion af kunstværker viser et væld af vilde farver. Men i hans private ateliervilla fra 1906 er væggene i dag mere hvide end vilde. Spørgsmålet er, om der var mere fart på farverne, dengang villaen blev bygget? Det vil villaens ejer, Realdania By & Byg, undersøge, og derfor bliver farvearkæologer nu sendt på farvejagt. Men forinden er der søndag den 3. maj åbent hus i kunstnervillaen.
Gratis konference: Sociale Mursten
Hvordan kan arkitektur styrke det sociale arbejde? Det spørgsmål stiller Kirkens Korshær i projektet Sociale Mursten, og de inviterer til to halvdagskonferencer i Aarhus d. 2. juni og i København d. 3. juni.
Nyt vidensværksted skal udforske potentialet for en mere bæredygtig hverdag
Hvad former vores adfærd i hverdagen, og hvordan kan vi rykke danskernes hverdagsliv i en mere bæredygtig retning? Det vil Realdania og Dronning Marys Center udforske i et nyt vidensværksted, der samler flere end 20 særligt udvalgte forskere og praktikere.
Kom til online infomøde for kommuner og almene boligorganisationer
Vil du vide mere om muligheden for at søge støtte til etablering af kvartershuse i almene boligområder? Så deltag i Realdanias online informationsmøde, hvor vi introducerer puljen, gennemgår ansøgningsprocessen og giver gode råd til, hvordan I kommer godt i gang.
SLA skal stå bag levende byrum og bypark i Det Internationale Kvarter i Esbjerg
SLA skal sammen med ReVærk, Aaen Engineering og Niras stå i spidsen for at realisere Kvarterets nye hjerte i Det Internationale Kvarter i Esbjerg. Realdania støtter projektet gennem indsatsen By i balance.
Mange unge flygter - men Lukas, Lauge og Marcus drømmer om at blive: Derfor elsker de Lolland
Indsatsen Nakskov 2030 og aktiviteterne på havnefronten er et tydeligt tegn på udviklingen i Lollands største by. Den slags udvikling som skal til for at fastholde og tiltrække nye indbyggere. Det mener tre gymnasieelever, som Folketidende har talt med i artikelserien Vores Lolland-Falster.
Ny investering skal omdanne tidligere kaserne til blandet bydel i Milano
Realdania har foretaget to nye missionsrettede investeringer i europæiske ejendomsprojekter, hvor transformation og reduktion af klimaaftryk er det fælles omdrejningspunkt. Med investeringerne styrker Realdania sin indsats for at koble finansielle investeringer med konkrete løsninger på nogle af de centrale udfordringer i det byggede miljø.
Nyt mødested for ældre på Stenlille Station
I Stenlille er kommunens frivilligcenter rykket ind i den tidligere stationsbygning. De ældre mænd i området har et brændende ønske om et værksted, hvor de kan gå og pusle – både med egne projekter og med forskellige former for ”åbent værksted”, når der er højtider eller lign. Og netop dét ønsker Frivilligcenteret at bakke op omkring. Med støtte fra Realdanias indsats Steder vi mødes skal stationens varehus derfor nu laves om til et værksted for de ældre mænd - og alle andre.
Når pengene arbejder dobbelt
Med missionsrettede investeringer har Realdania valgt at investere en del af sin formue på en måde, hvor økonomisk afkast og Realdanias filantropiske arbejde går hånd i hånd. Men hvad er missionsrettede investeringer? Vi har spurgt Kenneth Lillelund Winther, investeringsdirektør i Realdania.
Hvordan skaber man liv i bymidterne i Danmark? Realdania deler erfaringer med de lokale aktører på Building Green
Hvordan skaber vi liv i mindre byer – og kan vi bygge boliger med markant lavere CO₂-aftryk? Det er nogle af de spørgsmål, Realdania tager med til Building Green: VEST den 22.–23. april i Aarhus, hvor fagfolk fra hele byggeriets værdikæde mødes for at dele erfaringer og diskutere løsninger.