Menu

Nyhedsoverblik

Fremtidens kvartershuse

Kom med til lancering af håndbog om kvartershuse

19. marts 2026

Den 15. april lancerer Landsbyggefonden, AlmenNet og Realdania en håndbog med værktøjer til at udvikle såkaldte kvartershuse, som er mødesteder, der ligger i almene boligområder. Håndbogen er målrettet boligorganisationer, kommuner, rådgivere og andre, der arbejder med byliv ved almene boliger.

Tilmeld dig lanceringsarrangementet her
Vores Sted

40 fællesskaber får nu deres eget mødested: Se hvor i landet

8. april 2026

Det er nu afgjort, hvilke fællesskaber der får et mødested i den sidste runde af Realdanias store fællesskabs-indsats Vores Sted. De 40 fællesskaber, der nu kan se frem til at få et mødested, er udvalgt blandt 410 ansøgere.

40 fællesskaber får nu deres eget mødested: Se hvor i landet

Klimatilpasning af Danmark: Hvordan håndterer vi risikoen i de mest udsatte områder?

8. april 2026

Som havvandet stiger, og stormfloderne bliver flere, kan det på sigt blive nødvendigt at omdanne og fraflytte de mest klimaudsatte områder i Danmark. Men hvordan griber vi det an? Sammen med brancheorganisationen F&P - Forsikring & Pension og CIP Foundation offentliggør Realdania en ny rapport om udfordringerne og handlemuligheder i de mest udsatte områder i Danmark.

Klimatilpasning af Danmark: Hvordan håndterer vi risikoen i de mest udsatte områder?

Nye værktøjer skal styrke kvalitet og sammenhæng i det byggede miljø

8. april 2026

Værn om kulturarven og den fælles identitet, skab en fælles vision og styrk dialogen mellem borgere, politikere og bygherrer! Sådan lyder grundopskriften til en kommunal arkitekturpolitik, der fremmer livskvalitet, fællesskab og en mere bæredygtig byudvikling. Og hvordan gør man så det? Det giver Arkitektforeningen et bud på i to nye publikationer, spækket med inspiration og praktisk erfaring fra små som store kommuner. Publikationerne er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Læs mere hos Arkitektforeningen

Arkitekternes Aarhus: Ny podcast dykker ned i arkitekturen, der former Aarhus

7. april 2026

Man kan nu lytte til den nye podcastserie Arkitekternes Aarhus, der inviterer lytterne med ind i fortællingerne bag Aarhus’ arkitektur fra de tidlige stadsarkitekter til nutidens tegnestuer. Podcasten, der er støttet af Realdania, er udviklet i samarbejde mellem SLETH, Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Stadsarkiv med ambitionen om at åbne byens arkitektur op for flere.

Læs mere om den nye podcast

Ny rapport kigger nærmere på økonomiske tab i forbindelse med stormfloder

7. april 2026

Stormfloder vil ramme skævt – og koste Danmark milliarder. En ny analyse fra DTU viser, at fremtidens stormfloder vil få markante konsekvenser for både økonomi og mennesker. Skaderne vil stige betydeligt over de næste 100 år og ramme meget forskelligt fra kommune til kommune. Udviklingen skyldes stigende havniveauer som følge af klimaforandringer, hvor havet omkring Danmark forventes at stige med 55 til 80 centimeter frem mod 2124. Projektet er finansieret af KL, Klimalliancen og Realdania.

Læs rapporten "Skader ved stormfloder i Danmark"
Sådan boede kunstneren J.F. Willumsen

Åbent hus i ateliervillaen fra 1906

7. april 2026

Kunstneren J. F. Willumsens verden var vild og vovet. I tiden omkring år 1900 vakte hans værker ofte forargelse – også den italienskrøde ateliervilla, som han tegnede i 1906 til sig selv og sin hustru, billedhuggeren Edith Willumsen. Midt i det mondæne Hellerup formgav han villaen som en fantasifuld middelalderborg med et labyrintisk og fabulerende indre. Søndag 3. maj åbner husets ejer, Realdania By & Byg, dørene for alle, som har lyst til at opleve ateliervillaen.

Åbent hus i ateliervillaen fra 1906
Realdania Årsmagasin 2026

Her giver det ro at bo

6. april 2026

Med helende arkitektur hjælper tre små træboliger og et fælleshus på behandlingsstedet Egedal unge med psykiske udfordringer til at få en overskuelig hverdag og undgå indlæggelser.

Her giver det ro at bo
Realdania Årsmagasin 2026

Et hus at høre til i

2. april 2026

Bygget i genbrugsmaterialer og båret af frivillighed skal 150 træbygninger landet over fungere som mødesteder for vidt forskellige fællesskaber. Fælleshusene er en gave fra Realdania, fordi et sted at mødes kan styrke de sociale relationer. Hvordan det sker i praksis, ved de noget om i Lemvig og Ejby.

Et hus at høre til i

Kom til åbent hus i MiniCO2 Etagehus PRÆFAB

1. april 2026

Træd indenfor i et fabriksbygget boligbyggeri og hør mere om, hvordan Realdania By & Byg har bygget det - på halv tid og med et minimum af fejl og spild. Det sker tirsdag den 14. april i Fredericia.

Kom til åbent hus i MiniCO2 Etagehus PRÆFAB
Realdania By & Byg restaurerer:

Med konservatorerne på jagt efter farver i Mogens Lassens eget hus

31. marts 2026

I vinteren 2025 købte Realdania By & Byg arkitekt Mogens Lassens eget hus fra 1935. I marts begyndte to konservatorer på arbejdet med at afdække bygningens historiske farvelag. Det store spørgsmål var, om Mogens Lassen i sit eget hus havde ladet sig inspirere lige så meget af arkitekten Le Corbusier i sit farvevalg som i sin arkitektur

Med konservatorerne på jagt efter farver i Mogens Lassens eget hus
Oplev Nordens første funkisvilla:

Farverne blev valgt med omhu – i dag er de genskabt

30. marts 2026

Da arkitekt Edvard Heiberg i 1924 byggede hus til sig selv, skabte han Nordens første funkisvilla, og alle farver blev valgt med omhu for at fremhæve husets funktioner. Da Realdania By & Byg for 20 år siden købte huset, var de originale farver malet over, men via en farvearkæologisk undersøgelse blev de genfundet og genskabt. Oplev huset i selskab med Realdania By & Byg Klubben 14. april.

Farverne blev valgt med omhu – i dag er de genskabt
Rundvisning i Oluf Bagers Mødrene Gård

Her boede en af renæssancens rigmænd

26. marts 2026

I Odense ligger en yderst velbevaret 440 år gammel bygning. Ikke en bygning, som den jævne befolkning boede i, for deres bindingsværkshuse er stort set forsvundet, og heller ikke en bygning for kongen, adelen, herremanden eller præstestanden. Huset i Odense er derimod et af den slags huse, som nogle af renæssancens rigmænd opførte i 1500-tallet. Den 8. april inviterer Realdania By & Byg Klubben på rundvisning i storkøbmanden Oluf Bagers gård.

Her boede en af renæssancens rigmænd
Realdania Årsmagasin 2026

Optimisme i Nakskov

26. marts 2026

Der sker store forandringer i Nakskov i disse år. I bymidten istandsættes de historiske huse, en tidligere butiksgade er blevet omdannet til boliggade, og flere flytter til centrum. Det er en markant udvikling i en by, der i årtier har været præget af tilbagegang.

Optimisme i Nakskov

Vestermølles hovedbygning genindvies med fokus på fællesskab

26. marts 2026

Et mangeårigt løft af den gamle møllegård i Skanderborg kulminerer med nye udstillinger og levende fællesskaber i de historiske rammer. Et sted båret af lokale kræfter og frivillighed

Vestermølles hovedbygning genindvies med fokus på fællesskab
Gratis konference den 8. april

Klimatilpasning af Danmark - er vi klar til de svære beslutninger?

25. marts 2026

Klimaforandringerne i Danmark er allerede mærkbare, og behovet for handling er presserende. Onsdag den 8. april inviterer Realdania, Concito, CIP Foundation og F&P til gratis konference i PRESSEN i København, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi kan styrke den nationale indsats for klimatilpasning. Her vil vi bl.a. tage hul på den svære debat om, hvad vi skal gøre med de områder i Danmark, som ikke er mulige at klimasikre, og hvordan vi undgår at lade fremtidens generationer i stikken. Begrænset antal pladser.

Læs mere og tilmeld dig konferencen