København ser markant anderledes ud end i 1996. Nye bydele er kommet til, metroen har ændret vores bevægelsesmønstre, og teknologi fylder langt mere i hverdagen og i det offentlige rum. Og samtidig har vores vaner ændret sig. Vi færdes, mødes, handler, orienterer os og opholder os i byen på nye måder. København har bevæget sig fra i høj grad at være en handelsby til snarere at være en fritidsby.
Men vi mangler et samlet billede af, hvad udviklingen betyder for livet mellem husene. Årtiers byudvikling har omdannet hovedstaden, og nu vil et hold af bylivseksperter og arkitekter undersøge, hvad det betyder for bylivet.
I 1996 dokumenterede Jan Gehl og Lars Gemzøe livet i Københavns gader, pladser og byrum. Studiet fik international betydning for måden, vi forstår og udvikler byer på. Nu gentager de originale forskere undersøgelsen sammen med Louise Grassov fra Schulze+Grassov. Ved at vende tilbage til de oprindelige målesteder og metoder kan projektet vise, hvordan 30 års byudvikling har forandret københavnernes brug af byen.