Ambitionerne for Gråbrødre Plads er mange. Ud over stadig at lægge plads til markeder, udeservering, blomsterfestival og skøjtebane, skal pladsen være et fleksibelt byrum, der appellerer til både ophold og aktivitet, samtidig med at stedets særlige historie skal eksponeres.
Oplægget til arkitektkonkurrencen er udarbejdet under parolen ”En plads i tiden”. Projektbeskrivelsen er udført af en ekstern konsulent i tæt samarbejde med en række interessentgrupper, brugere, interne kommunale interesser mm. 35 teams havde lagt billet ind på at deltage i arkitektkonkurrencen – fem af disse teams er nu udvalgt:
GHB Landskab
Steen Høyer, Landskab
Henneby Nielsen, Ingeniør
Rekommanderet, Proces- og kommunikationsrådgiver
SLA Landskabsarkitekter
Lemming & Eriksson, Ingeniør
Erik Brandt Dam + Nicolai Bo Andersen, Arkitekter
Steven Scott, Hermetic light
Hotel Pro Forma
Moe & Brødsgaard, Ingeniør
Thing & Wainø
Nord arkitekter
Henry Jensen Ingeniør
Holscher Arkitekter
1 : 1 Landskab
Eduard Troelsgård, ingeniør
Vierra Collaro, lyskunst
De indkomne forslag til arkitektkonkurrencen vil blive bedømt af en dommerkomite bestående af repræsentanter fra Realdania, By- og Kulturudvalget, By- og Kulturforvaltningen samt to fagdommere.
Vinderprojektet i konkurrencen om den fremtidige Gråbrødre Plads forventes offentliggjort ultimo september 2008.
Yderligere oplysninger
Projektleder Peter H. Johannessen, Odense Kommune, tlf. 65 51 27 32
Projektleder Karen Skou, Realdania, tlf. 70 11 66 66