Om kampagnen
Med Underværker støtter Realdania projekter i det byggede miljø, som er drevet af frivillige kræfter. Kampagnen bidrager både med økonomisk støtte, rådgivning og videndeling til at føre gode idéer ud i livet. I sin levetid har kampagnen støttet mere end 250 frivillige projekter i det byggede miljø med ca. 131 mio. kr. Næste ansøgningsfrist er den 11. september 2020, og allerede nu kan nye ansøgere byde ind. Læs mere på www.underværker.dk
Om projekterne
Fyn
Aasum Gamle Smedje, Odense NØ, Odense KommuneForvandling af den 200 år gamle fredede Aasum Gamle Smedje til et åbent miljø og aktivt værested for kunstnere, forbipasserende og kreative børn og voksne.
Støttebeløb: 900.000 kr.
Projektejer: Foreningen Aasum Gamle Smedje
Lolland
VOB – Dit lokale mødested, Horslunde, Lolland KommuneRenovering af det bevaringsværdige Vindeby Forsamlingshus med bl.a. nyt tag, udskiftning af vinduer og døre, renovering af køkken og ny terrasse.
Støttebeløb: 790.000 kr.
Projektejer: Vindeby-Onsevig Borgerforening
Jylland
Byrum ved gadekæret i Skjød, Favrskov KommuneEtablering af en promenade i forbindelse med landsbyens absolutte centrum – gadekæret. Målet er at inspirere til nye oplevelser for landsbyboere i alle aldre.
Støttebeløb: 250.000 kr.
Projektejer: Skjød Borger- og Idrætsforening
Formidlingsplatform til Regelbau 411 (forprojekt), Thyholm, Thisted KommuneForprojektet skal undersøge mulighederne for at skabe en mobil enhed med åben scene, højtalere, skærm og lys. Målet er at forbedre mulighederne for nye initiativer og arrangementer i det offentlige rum sideløbende med udstillingsprogrammet i bunkerne.
Støttebeløb: 200.000 kr.
Projektejer: Regelbau 411
Kulturhuset Rampelys, Silkeborg, Silkeborg KommuneAt øge tilgængeligheden til kulturhuset Rampelys ved hjælp af en ny elevator og forbedring af indretningen med ny live-scene og udvidelse af toiletter.
Støttebeløb: 900.000 kr.
Projektejer: Foreningen Rampelys
Tårnet i Hammer Bakker, Hammer Bakker, Aalborg KommuneOmdannelse af vandtårn fra 1939 til oplevelsestårn med fokus på formidling og udsigt over området og Limfjorden. Projektet bygger på et aktivt fællesskab på tværs af landsbyer.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: Foreningen Vandtårnet
Videreføring af Aagaard, Hurup Thy, Thisted KommuneIstandsættelse af Aagaard – en 220 år gammel og sjælden firlænget gård. Med nænsomhed skal Aagaard istandsættes og indrettes med værksteder, overnatningsmuligheder mm.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: By og Land i Thisted Kommune
Vinderup Vandtårn, Vinderup, Holstebro KommuneRenovering af bevaringsværdigt vandtårn fra 1926 til mødested for det lokale foreningsliv og kulturelle aktiviteter.
Støttebeløb: 800.000 kr.
Projektejer: Foreningen Vinderup Vandtårn
Ødis Søpavillon, Ødis, Kolding KommuneEtablering af en søpark og søpavillon - et nyt fælles mødested i landsbyen til gavn for både daginstitutioner, den lokale skole, plejehjemmet, spejderne og de lokale borgere.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: Lokalrådet ØBØF
Sjælland
Bjergtaget – et besjælet fælleshus, Bjergsted, Kalundborg KommuneAt gøre en historisk lagerbygning til samlingspunkt for Bjergsteds landsbyaktiviteter, iværksætteri og kreativitet. Her skal være kulturarrangementer, fællesspisning, kontorfællesskab og friluftsaktiviteter.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: Foreningen Huset Askman
Lyngborgen – ro natur og fællesskab, Ellinge Lyng, Vig, Odsherred KommuneAt optimere Naturskolen, som ligger i forbindelse med feriekolonien Lyngborgen, så den kan bruges året rundt. Målet er at skabe bedre muligheder for at mødes om naturen, roen og fællesskabet.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: Lyngborgens Venner
Makvärket Movement, Knabstrup, Holbæk KommuneEtablering af bevægelsesrum og badehus med sauna og koldtvandstønde på Makvärket – et brugerstyret kulturhus og mødested i det tidligere teglværk i Knabstrup, som i dag huser et fællesskab af frivillige i alle aldre.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: Foreningen Makvärket
Socialhostel Keepgoing (forprojekt), Roskilde, Roskilde KommuneForprojektet skal undersøge mulighederne for at omdanne en lukket erhvervsbygning til et åbent og inkluderende fællesskab i hjertet af Roskilde. Idéen er at skabe et hostel, hvor sårbare unge kan blive fagligt uddannet i ordinære jobfunktioner.
Støttebeløb: 200.000 kr.
Projektejer: KeepGoing ApS
Hovedstadsområdet
Café i Hareskovby (forprojekt), Hareskovby, Furesø KommuneForprojektet skal undersøge mulighederne for at renovere og opdatere det bevaringsværdige udhus ved Hareskov Station, så det bliver et nyt hjerte i området, hvor lokale kan mødes på tværs af alder og interesser.
Støttebeløb: 250.000 kr.
Projektejer: Udhusgruppen
Garage Park NV, København NV, Københavns KommuneAt skabe et moderne borgerdrevet samlingssted med fokus på demokrati og deltagelse i et område af bevaringsværdige smedjeværksteder. Garage Park NV går fra at være en midlertidig bypark til blivende ramme for fællesskab og demokrati.
Støttebeløb: 800.000 kr.
Projektejer: Garage Park NV
Home:: Sisters Hope, Hedehusene, Høje-Taastrup KommuneOmdannelse af klassisk 70’er institutionsbygning til laboratorium for sanselig læring og forankring i det almene boligområde, Charlottekvarteret. Målet er et mødested på tværs af kulturelle og sociale skel.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: Sisters Hope
Kreativt værksted på Rigshospitalet, København Ø, Københavns KommuneEtablering af et kreativt værksted på Rigshospitalet til glæde for indlagte børn og unge. Værkstedet skal danne rammen om nye fællesskaber blandt de ofte isolerede og ensomme børn og unge og styrke deres livsglæde.
Støttebeløb: 1.000.000 kr.
Projektejer: SMILfonden
Kulturlaboratorium i Brøndby Strand, Brøndby KommuneEtablering af Danmarks første ungedrevne kulturlaboratorium i et alment boligområde – et sted, hvor børn og unge udvikler nye færdigheder, fællesskaber og selvværd gennem kreativt i arbejde.
Støttebeløb: 450.000 kr.
Projektejer: Turning Tables