Der er ikke meget ungdomsoprør at spore, når det kommer til danske unges boligdrømme.
Beder man dem kigge 10 år frem i tiden og pege på, hvor og hvordan de gerne vil bo, svarer de fleste, at en permanent bolig er drømmen. Halvdelen af de unge forventer at bo i eget hus, mens det kun er hver femte, der kigger i krystalkuglen og ser et liv i en ejer- eller andelslejlighed.
For næsten hver tredje af de unge skal den permanente bolig i fremtiden helst ligge i en af landets største byer. Af dem, der drømmer om at bo i en af landets største byer, svarer næsten 40 procent, at målet er eget hus.
Det viser en helt ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget baseret på 2.000 repræsentative interviews med danske unge i alderen 18-29 år.
Bag undersøgelsen ”Unge, bolig og livskvalitet” står den filantropiske forening Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius. De sidste fire år har de taget temperaturen på danskernes livskvalitet – herunder boligens betydning, danskernes syn på lokalområdet, indeklima, naborelationer og meget mere i undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, hvor de adspurgte er 25 år eller ældre.
Nu er turen for første gang kommet til de unge.
Unge har lavest livskvalitet
”Vi har længe været nysgerrige på, hvordan de unge bor, lever og ikke mindst hvilke forventninger de har til fremtiden. Og her er drømmen om egen villa i en af landets største byer altså ikke til at komme uden om. I undersøgelsen spørger vi også de unge, hvor tilfredse de er med deres tilværelse på en skala fra 0 til 10. Og her ligger de klart lavest, når vi sammenligner med voksne fra 30 år og op. Det står i kontrast til flere andre lande, hvor livskvaliteten er højest hos de yngste og ældste grupper og lavest omkring 40-års-alderen. Men i Danmark ser vi altså, at livskvaliteten stiger stødt med alderen - med de unge nederst i grafen,” siger Siri Daa Funder, projektchef i Realdania.
Undersøgelsen viser også, at det er godt for trivslen blandt de unge at bo sammen med en kæreste eller roomie, mens det at bo alene er forbundet med den lavest vurderede livskvalitet.
Unge på landet hænger oftere ud med naboen
Men hvad så med naboskabet, når man er ung i Danmark? Det kommer helt an på, hvor i landet man bor. I undersøgelsen svarer hver femte, at de slet ikke kender deres naboer. Og fordeler man svarene på, om de unge er bosat i landdistrikter eller i landets storbyer, bliver forskellen endnu mere udtalt.
Hver femte ung i landdistrikterne omgås meget deres naboer og har et godt naboskab. Det gælder kun for omkring hver tiende ung i byerne.
Men noget tyder på, at unge med fordel kan banke mere på hos naboen. For dykker man ned i undersøgelsen fra Realdania og Bolius, ser man en klar sammenhæng mellem gode naborelationer og høj oplevet livskvalitet.
”Mange unge bor i lejligheder, hvor vi desværre ser en tendens til, at naboskabet ikke er lige så tæt som i villakvarterer, så der skal måske gøres en større indsats for at få skabt den gode kontakt til naboerne, og vores undersøgelse viser, at mange af de unge kunne nyde godt af det gode naboskab. Og kigger man tilbage på de sidste par års nedlukninger, fjernstudie og hjemmekontor har naboskabet været endnu mere vigtigt end tidligere,” siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.
Undersøgelsen og dens resultater om unges boligforhold og livskvalitet er nu tilgængelig for alle interesserede aktører, der arbejder med målgruppen. Derudover vil den nye viden indgå i Realdanias fortsatte arbejde med at øge livskvaliteten for alle gennem det byggede miljø.
Læs den fulde undersøgelse 'Unge, bolig og livskvalitet'