Vi skal lære af både succeser og bump på vejen

Artikel bragt i Realdania Årsmagasin 2022

“I Realdania vil vi gerne skabe livskvalitet i det byggede miljø. Men hvordan ser det ud, fem-ti år efter at vi har afsluttet et projekt – og er der overhovedet liv? Det er noget af det, vi gerne vil blive klogere på,” siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård Foreningen er derfor taget på genbesøg hos i første omgang ildsjæleprojekter i hele landet for at opleve de støttede bygninger og byrum i hverdagen. ‘Når ildsjæle bygger’ er det første tema – flere temaer for genbesøg følger i de kommende år.

Mere end 300 projekter over hele landet har gennem tiden fået støtte gennem indsatserne ‘Byggeriets Ildsjæle’ og ‘Underværker’. Her har små projekter med store drømme kunnet søge om midler. 

I Realdania har det længe været en ambition at genbesøge projekter, og nu er mængden så stor, at det giver mening. Så hvordan er det gået de 109 ildsjæleprojekter, som fik støtte for mere end fem år siden? Er der stadig blus under fællesskabet, eller gik de frivillige i stå? Hvornår lever et projekt godt og længe – og hvad skal der til for at skabe varig udvikling i en gade, et område eller en by? Driller den byggetekniske løsning, eller er der skabt et godt grundlag for en bæredygtig drift? 

For at finde ud af det er et lille tværfagligt hold fra Realdania sendt i marken på genbesøg – heriblandt en etnolog. 

“Som filantropisk forening sår vi et frø. Men det er ikke altid, vi bliver hængende længe nok til at se, hvad det udvikler sig til. Om det, der skyder op af jorden, er levedygtigt og bæredygtigt så at sige. Et byggeri eller en renovering er afsluttet fra vores side, når den røde snor bliver klippet til en indvielse. Men det er jo først dér, projektet begynder sit rigtige liv og for alvor lever lokalt,” siger Jesper Nygård.

Ildsjæleprojekterne er særligt interessante at genbesøge, fordi de er små og lever deres eget liv helt lokalt – i fælleshuse, industrihaller og havnebygninger. Realdania er jævnligt i kontakt med større afsluttede projekter, hvorfra der bliver hentet viden, som bruges i andre større projekter. Den type erfaringer har man indtil nu ikke indsamlet systematisk for de mindre projekter, men det skal der laves om på.

Succes og bump på vejen

“Jeg plejer at sige, at når det handler om gode løsninger, ophæves reglen om, at man ikke må kopiere. Realdania skal lære af ildsjælenes succeser og bump på vejen. Af de gode projekter, der skaber en positiv effekt i lokalsamfundet – og af dem, der indimellem oplever modvind eller slet ikke er lykkedes. Hvad er det for udfordringer, der møder de frivillige, og hvordan kan vi bedst hjælpe dem i fremtiden? Uanset projektets udfald kan vi lære noget, som vi kan give videre. Til andre. Og til os selv. Det er den vigtigste pointe med et genbesøg,” siger Jesper Nygård.

I Idestrup på Falster har et ungdomshus været en vigtig faktor i landsbyens nominering til ‘fantastisk fællesskab’. I Roskilde er Psykiatrisk Center Sct. Hans en del af det lokale byliv i kraft af markeder og koncerter i og omkring et gammelt kapel, der hører til centret. I Saxogade på Vesterbro i København er to socioøkonomiske butikker over tid udvidet til en social handelsgade. De tre lokale projekter har alle fået ildsjælestøtte fra Realdania.

“Det er gode eksempler på, at man i et lokalsamfund – også et, der ligger midt i en storby – kan nå langt med få midler, men til gengæld med masser af den gør-det-selv-energi, der altid er i et ildsjæleprojekt,” siger Jesper Nygård.

Flere projekter giver under genbesøg udtryk for, at en bevilling fra Realdania har åbnet døre for støtte fra andre sider også.

“Det er positivt, hvis Realdania kan trække andre bidragydere og samarbejdspartnere med. Faktisk er det noget, vi ofte ser både i ildsjæleprojekter og projekter, der handler om store og komplekse samfundsudfordringer. Enten at andre filantropiske organisationer gerne vil være med, eller at f.eks. kommunen vil bidrage. Og det er kun godt, for jo flere der er om et projekt, jo mere kan vi udrette sammen,” siger Jesper Nygård

Ikke noget glansbilledalbum

Når Realdania sender fagfolk på tur, er det ikke for hverken at evaluere eller kontrollere ildsjælenes indsats. Bygninger kan være skæve, og der må gerne være splinter i træværket. Det vigtigste er, at de fysiske rammer bliver brugt i hverdagen, og at bygninger indbyder til de aktiviteter, de er målrettet til. Et værksted kan være rodet og beskidt – et lokale til fællesspisning skal helst ikke være det.

“I en traditionel spørgeskemaundersøgelse er det ofte glansbillederne, der svarer. Når vi tager forbi på besøg og stiller nysgerrige spørgsmål, får vi historier og billeder uden filter. Vi får indtryk af hverdag og levet liv – og når vi besøger projekter nok, får vi også opbygget viden og data til gavn for nye projekter,” fortæller Jesper Nygård.

Målet med genbesøgene er både at få indblik og overblik. Realdanias rejsehold får konkrete case-beskrivelser med hjem, men også data fra et samlet populationsstudie i form af alle støttede ildsjæleprojekter, hvor bevillingen har mere end fem år på bagen. Det har allerede givet nogle ahaoplevelser, siger Jesper Nygård.

“Vi ser en forskel mellem land og by. De ildsjæleprojekter, der hurtigst brænder ud, er ofte dem, der ligger i storbyer. Her er flere projekter også etableret som midlertidige løsninger i form af f.eks. containere, pavilloner eller plantekasser – og med relativt unge brugere,” siger han og understreger, at det ikke er forkert at have flygtige interesser – og at midlertidigheden tværtimod er en pointe, som måske kan bruges i fremtidige ungeprojekter.

“På landet er de frivillige generelt ældre – men nok også mere vedholdende. Mange landsbyprojekter har vist sig at være levedygtige på lang sigt. Måske fordi der er tale om et på forhånd mere fasttømret fællesskab.”

Effekten af rådgivning

De mange genbesøg hos ildsjæle har også vist, at grundigt forarbejde er en god investering. Realdania har f.eks. støttet den selvforsynende landsby i Hundstrup på Sydfyn, hvor ildsjæle ville renovere en fredet staklade. I første omgang blev der lavet en forundersøgelse, og den viste, at projektet var både vanskeligt og dyrt at gennemføre. Til gengæld pegede undersøgelsen også på andre mulige løsninger, og de råd valgte de frivillige at følge.

“Det giver mening at afklare lokale potentialer og udfordringer på forhånd, så de frivillige ikke gaber over et projekt, der er så komplekst, at det dræber energien. Det er selvfølgelig en balance. Realdania skal ikke begrave frivillige i papirbunker og paragraffer. Men ildsjæle er sjældent gearede til at arbejde med f.eks. fredede bygninger uden faglig sparring og rådgivning. Det ser vi eksempler på,” siger Jesper Nygård.

Han tilføjer, at samarbejdet om en gammel bygning netop kan gøre et projekt til noget helt særligt.

“Vi ved, at byggeprojekter er vanskelige, især for frivillige ildsjæle. Til gengæld er effekten desto større, når et vanskeligt problem bliver løst i fællesskab. Sammenhold er en vigtig x-faktor, som ikke kan undervurderes. Store forhindringer kan styrke et lokalt fællesskab, fordi man sammen kommer videre.”