Samlingen fortæller om vores fælles historie
De mange huse, som Nissefar besøger, har alle en plads i fortællingen om dansk arkitektur; de er håndgribelige levn, som viser udviklingen i det danske samfund, og som fortæller om byggeskikke og materialer og om det liv, der er blevet - og bliver - levet i bygningerne.
Realdania By & Bygs samling af unikke historiske ejendomme rummer væsentlige eksempler på arkitektur og byggeskik fra middelalder til nutid. Som ejer og bygherre fører Realdania By & Byg foreningen Realdanias mission og strategier om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet.
Som ejer har Realdania By & Byg mulighed for at give adgang til bygningskulturen. Dét sker, når Realdania By & Byg Klubben åbner dørene til de bemærkelsesværdige huse, som normalt er lukket for offentligheden.
Vind et ophold på Hindsgavl Slot og få chefkokkens egne opskrifter
Realdania By & Bygs julekalender er blevet en tradition. Og vi har glædet os til at præsentere julekalenderen 2024. Hver låge rummer et udsnit af et køkken, som Nissefar besøger. Og som en lille ekstra overraskelse, deler chefkokken på Hindsgavl Slot hver søndag i advent en opskrift på fire af julens historiske lækkerier.
Når du er tilmeldt, modtager du hver dag i december og frem til jul en mail med dagens låge. Svar på spørgsmålene og få chancen for at vinde oplevelser og rundvisninger med Realdania By & Byg Klubben. Hver dag trækker vi en vinder. Hovedpræmien er et ophold på det historiske Hindsgavl Slot på Fyn.
Meld dig til allerede nu - brug linket i nedenstående boks. Så er du klar til at gætte med, når Nissefar starter sin rejse den 1. december. Alle kan være med.