Hvert hej tæller
Din kontakt med omverdenen har stor betydning. Faktisk er din relation til andre mennesker noget af det, der har allerstørst betydning for din livskvalitet.
Traditionelt har forskningen fokuseret på vigtigheden af at have nogle stærke, nære relationer til familie og venner. Det er bestemt også vigtigt. Men de senere år har forskningen fået øjnene op for værdien af de lette relationer til naboer, den lokale kioskmand og andre, som du blot hilser på eller småsludrer med, men ikke som sådan kender.
Den pointe bekræfter den nye undersøgelse. Her har folk svaret på, hvor ofte de hilser på mennesker, de ikke kender. Der er i alt otte svarmuligheder, og undersøgelsen viser tydeligt, at respondenter, der ofte hilser på folk, de ikke kender, har en højere livskvalitet.
Med andre ord: Hvert hej tæller.
Lykke i land og by
I nogle lande er der stor forskel på livskvaliteten, alt efter om man bor i storbyerne eller på landet.
Sådan er det ikke i Danmark. Tværtimod har vi en ekstremt stor lighed i livskvalitet. Mens den gennemsnitlige livskvalitet i landkommuner er 7,59, er det i storbykommuner 7,39. Den forskel er en af de mindste i verden.
Kigger vi på postnummerniveau, viser det sig, at der er større forskel på livskvaliteten internt i kommunerne, end der er fra kommune til kommune. Der er altså ikke nogen større områder, hvor livskvaliteten er entydigt høj eller lav. Det gode liv leves alle steder i Danmark.
Alligevel er det værd at fremhæve øerne som steder med særlig høj livskvalitet. Læsø, Langeland, Fanø og Ærø ligger alle på top-10 over kommuner med den højeste livskvalitet.
Den høje livskvalitet på øerne hænger muligvis sammen med det, man i forskerverdenen kalder ’the agony of choice’ – løst oversat ’smerten ved valg’. Bor man på en ø, er mulighederne – men også de valg, der skal træffes – færre. Det øger muligvis livskvaliteten, i hvert fald for nogle af os.
Et godt naboskab er mange penge værd
Gode naboer er meget værd. Det kan de fleste nok blive enige om.
Heldigvis viser undersøgelsen, at naboskabet i Danmark generelt er godt. Når man spørger danskerne til tilfredshed med deres naboskab, er 44 procent tilfredse, og 28 procent er meget tilfredse, mens kun 1,5 procent er meget utilfredse.
Det kan vi glæde os over. For naboskabet har større betydning for vores livskvalitet, end man måske lige skulle tro.
Vores undersøgelse viser, at de personer, der er meget utilfredse med naboskabet i deres område, har en betydeligt lavere livskvalitet. Faktisk er deres livskvalitet helt nede på 6,35 på en 10-skala, mens gruppen, som er meget tilfredse med naboskabet, har en gennemsnitlig livskvalitet på 7,92.
I en undersøgelse fra Warwick Business School har man forsøgt at måle på, hvor meget et godt naboskab betyder for vores livskvalitet, og har holdt det op imod betydningen af andre ting – f.eks. indkomst.
Undersøgelsen viste, at hvis man går fra at ’tale med naboer mindre end én gang om måneden’ til at ’tale med naboer næsten hver dag’, så øges livskvaliteten markant. Faktisk så meget ifølge undersøgelsen, at man skal løfte sin årsindtægt med omkring 180.000 kr. for at opnå samme forbedring af sin livskvalitet.
Dit liv topper, når du er 74 år
Hvis man ser på livskvalitet fordelt på alder, er det i mange lande sådan, at den følger en u-kurve.
Vi starter med høj livskvalitet som unge – fulde af optimisme og boblende gåpåmod. Så får vi børn og bekymringer, manglende nattesøvn og mindre nærvær. Vi knokler på jobbet og får knas i parforholdet. Derfor finder vi et lavpunkt i tilfredsheden med livet omkring 40-årsalderen.
Når børnene bliver store, og karrieren stabiliseres, bliver vi bedre til at fokusere på det væsentlige i livet. Og vores livskvalitet øges igen frem mod den sene alderdom. Det er det, man kalder u-kurven.
Men i Danmark har vi ikke en u-kurve. Her er det hos de unge, vi ser den laveste livskvalitet, og kurven starter derfor fra et lavt udgangspunkt og stiger støt. Den højeste livskvalitet finder vi hos ældre danskere, hvor livskvaliteten topper hos de 74-årige med en score på 8,18 på 10-skalaen.
Det er kun i syv ud af de 143 lande, som World Happiness Report måler på, at det er de unge, som har den laveste livskvalitet. Foruden i Danmark ses det også i lande som Finland, Norge og Sverige.
Dog er det vigtigt at have proportionerne med. Hvis vi – i et tankeeksperiment – kun stillede op med ungdomsholdet, altså de 18-24-årige, i World Happiness Report 2024, så ville de danske unge med en gennemsnitlig oplevet livskvalitet på 7,09 være placeret på plads nummer 9 i verden.
Hjem til livskvalitet
Vores hjem har stor betydning for vores livskvalitet. Tidligere undersøgelser har vist, at danskere bruger omkring 93 procent af tiden indendørs og en
meget stor andel heraf i deres eget hjem. Derfor er det ikke så mærkeligt, at hjemmet har betydning for trivslen.
Men der er hele 38 procent af danskerne, der i den nye undersøgelse svarer, at de har udfordringer med deres bolig.
Én af de udfordringer i boligen, der forringer livskvaliteten, er støj. Særligt støj fra vindmøller, men også støj fra køleskabet, ventilation eller fra naboer påvirker os negativt. Og faktisk daler vores livskvalitet hele 9 procent, når vi er støjplagede i vores bolig.
Indeklimaet er en anden stor udfordring. Undersøgelsen viser, at personer, der er plaget af dårlig luftkvalitet i deres hjem, har en livskvalitet på 6,38 på en skala fra 1 til 10. Det er især partikelforurening fra stearinlys, rygning, madlavning, elektriske apparater og brændeovne, der forurener indeklimaet.
Modsat viser tallene, at de danskere, der har adgang til en have eller en altan, har betydeligt højere livskvalitet. I gennemsnit har de en livskvalitet på 7,59, mens de danskere, der ikke har adgang til udearealer fra deres bolig, har en livskvalitet på 7,03.