Bygget af 'alt godt fra havet'

Engang var der 300. I dag er der kun et par håndfulde tilbage. Læsøs gamle tanghuse og tanggårde med den karakteristiske paddehatteform skabt af tykke og tonstunge bunker af tang er ved at forsvinde. Dermed forsvinder ikke blot en helt unik bygningstype, som udelukkende findes på Læsø, men også et historisk vidnesbyrd om den kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget udviklingen på den lille ø i det nordlige Kattegat.

På Læsø var der ikke – som i det øvrige Danmark – mængder af strå og tagrør, som kunne bruges til stråtag på husene. Til gengæld var der tonsvis af opskyllet ålegræs på stranden tillige med strandet vraggods og tømmer. På Læsø blev der brugt store mængder af træ til at fyrre op under karrene, når der skulle sydes salt. Træ blev efterhånden en mangelvare, og det opskyllede tømmer blev derfor omhyggeligt samlet sammen. 

Så med ’alt godt fra havet’ – ålegræs, vraggods og strandsten – tilsat ler, græstørv, grene og kviste byggede Læsø-boere deres særegne tanghuse. Blandt de få huse, som har overlevet, er det 160 år gamle og fredede ”Kalines hus”, som Realdania By & Byg købte i 2010 og restaurerede fra inderst til yderst. Også taget fik lagt en gang frisk tang. I dag er huset indrettet som fritidsbolig, og den 30. august er der mulighed for at opleve huset i selskab med Realdania By & Byg Klubben.

En levende inspirationskilde

De gamle tanghuse med alt deres ålegræs er ikke alene et stykke unikt og enestående kulturarv; de er også en levende inspirationskilde i forhold til et mere klimavenligt byggeri. Tankevækkende er det i hvert fald, at et korrekt lagt tangtag spås at kunne holde i op til 300 år, det kan ikke brænde, og det er tilmed CO2-neutralt.

- Det er en fascinerende tanke, at de ældgamle tangtage på Læsø også kan rumme løsninger på de udfordringer, verden står med i dag. En søgning tilbage i de historiske byggemetoder er et interessant spor at følge, når der skal findes løsninger på de store klimaudfordringer, lød det fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Jørgen Søndermark, da han for 15 år siden stod i spidsen for restaureringen af ”Kalines hus”.

Et par år senere stod Jørgen Søndermark også i spidsen for at opføre et moderne ’tanghus’ på nabogrunden: Et fritidshus, som forankrer den ældgamle Læsø’ske tang-tradition i en nutidig byggeskik, og som er funderet på økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Nye muligheder i det årtusinde gamle ålegræs

Ved at se nærmere på potentialet i den ældgamle byggetradition med at anvende ålegræs og ved at dykke ned i andre dele af byggeriets fortid ligger der ifølge Jørgen Søndermark måske nogle muligheder for ”at gentænke de måder, vi kan bygge på”:

- Tidligere generationers byggeskik kan rumme svar på nogle af de spørgsmål, vi stiller os selv i dag, men svarene blev måske glemt, da industrialiseringen af byggeriet tog fart. Der er overalt i den vestlige verden en stigende bevidsthed om, at gevinsterne ved mange af de højt forædlede byggematerialer måske har været for kortsigtede og har efterladt en regning, som nu skal betales. Set i dét lys kan undersøgelsen af ålegræssets egenskaber og potentiale som et moderne byggemateriale forhåbentligt udgøre et dansk bidrag til en samlet anstrengelse for at gentænke de måder, vi kan bygge på.