Med arkæologerne på jagt efter farver i Mogens Lassens eget hus

Med Nationalmuseet på arbejde

Det er konservator Johanne Bornemann Mogensen, der byder indenfor bag de hvide, modernistiske betonmure, som udgør Mogens Lassens eget hus. Lidt efter støder også konservator Signe Kokholm Eskildsen til. De arbejder begge på Nationalmuseet, men i en uges tid er deres vante arbejdsplads skiftet ud med villaen i Klampenborg.

Efter en kort rundvisning og snak om farver, er der særligt ét spørgsmål, som trænger sig på: kan det mon tænkes, at de to konservatorer har gjort fund, som har rystet dem i deres faglige grundvold? Fund, som omskriver vores syn på modernismens farvebrug?

Svaret er “nej”. Det bliver dog efterfulgt af et træk på smilebåndet og et “men...”. For selvom de to konservatorer blot har været i huset få dage, så har de gjort fund, som betyder noget for husets fortælling.

Farver på trappen

Sammen med arkitekt i Realdania By & Byg, Frants Frandsen, har konservatorerne forinden aftalt, hvilke overflader, der skal undersøges, og hvor der kan være størst sandsynlighed for at finde rester af ældre malingslag.

Et af disse steder er værnet omkring den trappe, der udgør et hovedelement i husets arkitektur og som snor sig gennem hele huset. Trappen står i dag i en blålig nuance. Men spørgsmålet er, hvilke farver Mogens Lassen havde valgt til værnet i de godt 50 år, han boede i huset?

”Det første og ældste farvelag, vi har fundet, er en lys blå nuance. Pasteller var populære hos mange arkitekter og den lyse blå er typisk for 1930’ernes modernistiske arkitektur. Netop denne lyseblå farve ser det ud til, at Mogens Lassen hentede i Le Corbusiers farveklaviatur,” fortæller Johanne Bornemann Mogensen.

Inspireret af Le Corbusier

Arkitekt Mogens Lassens eget hus repræsenterer den internationale mellemkrigstids modernisme. Lassen var stærkt inspireret af den store arkitekt Le Corbusiers ideal om ny arkitektur. Lassen baserede sit eget hus på Le Corbusiers på fem punkter for en moderne bygning.

Le Corbusier udviklede i 1931 et farvekoncept, der skulle fungere som et værktøj for arkitekten. Dette værktøj bestod af en kurateret farvepallette, der skulle understøtte rumdannelse. Konservatorerne vælger derfor at sammenholde, de farvefund de har gjort i huset, med Le Corbusiers farver.

”Den oprindelige lyseblå nuance stemmer næsten 1:1 med en af de blå nuancer i Le Corbusiers farveklaviatur. Han tilskriver den dynamiske egenskaber,” siger Johanne Bornemann Mogensen

Også den tonede hvide nuance, som de har fundet andre steder i huset, er at finde i Le Corbusiers nuancer. En anden ting, som farveundersøgelserne viser er, at trappens værn har været malet mange gange både i Mogens Lassens tid i huset og senere.

Farvetrapper er baglæns udvikling

Konservatorerne har afdækket trappeværnets farvelag ved at lave aflange farvetrapper. Trin-for-trin har de med skalpeller og opløsningsmidler bevæget sig ned gennem historien. I dette tilfælde er det en bevægelse gennem mængder af blå nuancer. Men det er også en historisk rejse gennem forskellige typer af maling, pigmenter og bindemidler.

”I farvetrappen kan vi se en udviklingshistorie. Det ældste lag er en linoliemaling, mens senere lag er alkydoliemaling, som blev udbredt fra 1950’erne, og de yngste lag er plastmalinger eller moderne alkydmaling,” fortæller Johanne Bornemann Mogensen.

De forskellige malingslag vidner altså ikke alene om, hvilke farver Mogens Lassen foretrak. Lagene fortæller også om den farveindustri, der i løbet af 1900-tallet udviklede sig med lynets hast, og fremstillede stadig flere nuancer.

“De blå nuancer viser et tydeligt skifte i brugen af pigmenter. Før anden verdenskrig var pigmenter som koboltblå og berlinerblå meget anvendt. I 1950’erne overtager phtalocyanin-blå fuldstændigt markedet, fordi det har en helt fantastisk farvekraft,“ fortæller Johanne Bornemann Mogensen.

Empirien kommer først

Konservatorernes viden om faget - om pigmenter, om bindemidler og om farveindustriens historie – bruger de til at danne et billede af, både hvilke farver trappeværnet og de øvrige overflader har haft gennem tiden, men også til at estimere, hvornår de enkelte overflader må være blevet malet.

”Essensen af faget er at forene naturvidenskabelige analysemetoder og historie med den empiri, vi ser og finder. Det kræver en stor baggrundsviden om f.eks. teknikker og farveindustri ikke at tolke forkert. Især i 1900-tallet sker der rigtig meget i malerfaget,” fortæller de to konservatorer samstemmende.

Særligt ét lag fundet på trappens værn giver de to konservatorer lys i øjnene. Det er lag nummer 2. For noget tyder på, at netop dette lag er påført under anden verdenskrig, hvor materialeknaphed og ødelagte forsyningsveje førte til en farveindustri i knæ. For at blive helt sikker i deres sag, skal de to konservatorer dog først lave analyser af bindemidlerne.

En sådan analyse vil kunne konstatere, om det fund, de har gjort, indeholder de stoffer, som blev brugt som erstatning under krigen til fremstilling af maling.

Rundvisning, restaurering og rapport

Resultatet af konservatorernes arbejde vil fremgå af den rapport, som efter påske lander på arkitekt Frants Frandsens skrivebord. I rapporten vil konservatorerne Johanne Bornemann Mogensen og Signe Kokholm Eskildsen sammenholde deres viden om husets historie og deres analyser af bindemidler med de fund, som de har gjort i huset.

Restaureringen af Mogens Lassens eget hus begynder for alvor i løbet af maj. I sit arbejde med at restaurere huset bliver det op til arkitekt Frants Frandsen at farvesætte alle husets overflader, og til dette vil rapporten om farver blive et meget brugbart værktøj.

Har du lyst til at følge restaureringen, så kan du få adgang til projektet, møde arkitekt Frants Frandsen fra Realdania By & Byg og opleve huset i selskab med Realdania By & Byg Klubben.