I dag har 40 kommuner en arkitekturpolitik. Men potentialet er langt større. En lokal arkitekturpolitik gør det lettere at værne om kommunens særlige steder og kulturarv, skabe velfungerende og attraktive rammer for borgere og erhvervsliv og arbejde strategisk med planlægning på tværs af kommunale mål – herunder den grønne omstilling.
Den nye indsats skal netop styrke forståelsen af arkitekturens brede samfundsmæssige betydning og give kommunerne redskaber til at sætte retning for den fysiske udvikling.
Hjælp til at komme i gang
Konkret skal projektet understøtte kommunerne i at udvikle lokale arkitekturpolitikker gennem viden- og erfaringsdeling samt sparring gennem Arkitektforeningens netværk og fagkonsulenter. Viden, cases og redskaber samles i en digital videnshub, som frit kan anvendes af kommunerne. Projektet rækker desuden ud til kommuner, ikke mindst landkommuner, der har brug for at arbejde mere strategisk med den fysiske udvikling – og særligt kommuner med få arkitektfaglige kompetencer.
”Vi møder en stigende interesse for arkitekturpolitik rundt om i landet, men mange kommuner synes, det er svært at komme i gang – eller mangler kompetencerne i huset. Netop derfor rækker vi nu mere aktivt ud til dem, der har størst behov. Herunder landkommunerne,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Fokus på de gode rammer om hverdagen
Arkitektur er alle de fysiske strukturer, der danner rammer om vores liv i hjemmet, på arbejde og i fritiden – og har derfor afgørende betydning for vores sundhed, livskvalitet og trivsel – og på vores fælles klimaaftryk.
”Arkitektur former vores hverdag og vores oplevelse af steder. Den påvirker vores relationer, sanser og fællesskaber – og den har stor betydning for natur, klima og ressourceforbrug. Arkitektur kan tænkes aktivt og strategisk ind i den lokale udvikling og komme med svar på både de større opgaver i samfundet og på udfordringer med livskvaliteten i hverdagen. Vi håber, at endnu flere kommuner vil benytte sig af muligheden for hjælp fra Arkitektforeningen,” udtaler Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania.
Samspil med national arkitekturpolitik
Indsatsen ”Arkitekturpolitik i alle landets kommuner” lægger sig direkte op ad den nye nationale arkitekturpolitik og dens otte dogmer, som opfordrer kommunerne til at omsætte de nationale ambitioner til konkrete handlinger tæt på borgernes hverdag.
Det første dogme handler om at prioritere universelt design – et værdibegreb, der anerkender, at vi alle er lige værd – uanset funktionsevne – og at vi alle skal have lige muligheder for deltagelse. Det er også et centralt begreb FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, og derfor et vigtigt strategisk fokus for Bevica Fonden.
”Universelt design handler om andet og mere end klassisk tilgængelighed, som i Danmark ofte opfattes som kørestolstilgængelighed. Med universelt design løfter vi blikket og ser på, hvem vi egentlig er som mennesker. Det handler ikke om ’dem, med handicap’ og ’os, uden handicap’ – det handler om os alle sammen. Det er en blind vinkel, vi skal skubbe til og udfordre, og det kan vi nu gøre med den nationale arkitekturpolitik i hånden. Det glæder vi os til,” lyder det fra Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden.