Hvordan har bylivet i København udviklet sig gennem de seneste 30 år? Årtiers byudvikling har omdannet hovedstaden, og nu vil et hold af bylivseksperter og arkitekter undersøge, hvad det betyder for bylivet. Bruger vi byen anderledes nu end for 30 år siden? Og hvad betyder det for, hvordan vi bedst planlægger, designer og bygger byer? Hvad kan vi lære af København – og hvad kan København lære af studiet? Det vil Byens rum – Byens liv, København 2026 undersøge og belyse.
I projektet indgår dataindsamling, analyse og formidling, der styrker viden om den levende by og inspirerer med unikke data til fremtidig byudvikling.
Studiet Byens rum – Byens liv, København 1996 af Jan Gehl og Lars Gemzøe opnåede stor, international anerkendelse, og ved at gentage feltstudierne kan resultaterne nu og dengang sammenlignes 1:1. Resultaterne kan få indflydelse på udviklingen af byens rum i København og inspirere byer i Danmark og over hele verden.
Projektpartnere
Jan Gehl (professor, dr.h.c., arkitekt MAA) og Lars Gemzøe (lektor, arkitekt MAA) er seniorkonsulenter på projektet, mens Louise Grassov (bybygger og arkitekt MAA) og tegnestuen Schulze+Grassov står for projektledelse og gennemførelse.
Undersøgelsen er fagligt forankret under URBAN, Arkitektskolen Aarhus som akademisk partner og under ledelse af Tom Nielsen (professor, cand.arch., ph.d.).
Projektet udføres i tæt samarbejde med Københavns Kommune og stadsarkitekt, Lars Jensen, og etableres med en akademisk følgegruppe bestående af Tom Nielsen (professor, cand.arch., ph.d.), Arkitektskolen Aarhus, URBAN; Gertrud Jørgensen (professor, cand.arch., ph.d.), Københavns Universitet, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning; samt Solvejg Reigstad (cand.arch.), tidl. Centerkoordinator ved Center for Byrumsforskning, Kunstakademiets Arkitektskole.
Projektet støttes tillige af Wonderful Copenhagen og KBH Commerce & Culture.
Citater:
Jan Gehl, arkitekt og byplanlægger: "De sidste 30 år er der blevet investeret massivt i udviklingen af København, og det har forandret hovedstaden markant. Men også måden, vi mennesker bruger byen på, har forandret sig. Før var det handel, der understøttede bylivet, og nu er det lige omvendt – vi skal skabe gode betingelser for byliv for at understøtte handelslivet. København har udviklet sig fra handelsby til fritidsby, og det her er en unik mulighed for at dokumentere den udvikling, så fremtidige beslutninger og investeringer kan justeres, og København fortsat kan være en af verdens 'Most Livable Cities'".
Louise Grassov, partner hos Schulze+Grassov: "Den generelle samfundsudvikling har påvirket måden vi bruger byen på mere end vi nok lige registrerer. Hastigheden vi går med, måden vi finder rundt og orienterer os, vores måde at være til stede på, vores behov for stimuli, for bare at nævne et par stykker. Vi er meget glade for, at Realdania kan se værdien i, at den udvikling, som en del af undersøgelsen, bliver undersøgt og dokumenteret. Vi glæder os meget til at komme i gang, og især glæder vi os til efterhånden at få et større sammenhængende billede af bylivets forandring."
Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania: "Forskningsprojektet er en helt særlig mulighed for at styrke vores fælles viden om ”livet mellem husene”, for at bruge Jan Gehls egne ord. Viden som kommer fagfolk og mennesker i København og andre byer til gode. Det vil vi i Realdania gerne støtte, fordi det er en konkret måde at se, hvordan arkitektur og byplanlægning virker i praksis og over tid, i en by hvor rigtig meget fungerer godt. Siden det første studie har byen jo også fået en metro, og teknologiens indtog i det offentlige rum har forandret vores adfærd. De ret centrale elementer i studiet bliver også interessante at følge."