Når tusindvis af mennesker samles til Folkemødet i Allinge midt i juni, er det for at dele idéer, udveksle holdninger og finde nye løsninger på samfundets udfordringer. Også i år er Realdania med – og denne gang med fokus på, hvordan vi opnår en bæredygtig hverdag og trivsel blandt børn og unger som de overordnede temaer for vores tætpakkede program.
Mød Realdania på Folkemødet 2026:
Livskvalitet – dér, hvor vi lever vores liv
2. juni 2026
’Er den danske ungdom afblomstret?’, ’Hvem er byen bygget til?’ og ’Kender du hustypen?’ Dét er nogle af de spørgsmål, Realdania tager fat på over to dage med debatter, samtaler, teater og fælles oplevelser.
Torsdag den 11. juni: Hvordan forener vi bæredygtighed og livskvalitet?
Her sætter vi fokus på klima, bæredygtighed og hverdagsliv. Mød blandt andre TV-vært Ane Cortzen, Kristine Virén, kendt fra ‘Kender du typen?’, og journalist og podcast-vært Mads Steffensen til samtaler om klimahandling, boligdrømme, seniorfællesskaber og fremtidens måder at bo på.
Fredag den 12. juni: Hvordan skaber vi bedre livskvalitet for børn og unge?
Her handler det om børn og unges trivsel, fællesskaber og de steder, der former deres hverdag. Du kan blandt andre opleve tidligere håndboldspiller og ambassadør for ‘Hej Fonden’ Mikkel Hansen, Klima-, miljø- og teknikborgmester, Københavns Kommune Line Barfod og Teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten, ligesom vi inviterer til en fælles gåtur mod ensomhed, teaterforestillingen ’Drømmestigen’ og en intimkoncert med ROSA.
Debat, dialog og nye perspektiver
Realdanias administrerende direktør, Nina Kovsted Helk, byder velkommen til to dages intenst program, hvor du kan møde eksperter, samarbejdspartnere og menneskerne bag nogle af de projekter, der arbejder for at skabe mere livskvalitet og stærkere fællesskaber gennem det byggede miljø.
Vi glæder os til at se dig i Realdanias telt (F11) lige ved Allinge Røgeri.
Realdanias program på Folkemødet 2026
Vil du have overblik over alt det, der sker i Realdaniateltet på Folkemødet 2026? Se hele programmet for 11.-12. juni, hvor vi sætter fokus på livskvalitet, klima, bæredygtighed, hverdagsliv samt børn og unges trivsel gennem debatter, samtaler, teater, quiz og koncert. Du finder os i telt F11 ved Allinge Røgeri.