Menu

Livskvalitetsråd til studenterne: Bare hold sammen

22. juni 2026

Billedet er af Tønder unge- og kulturråd, der har modtaget et mødested af Realdania, hvor de kan mødes og hænge ud sammen i alt slags vejr

Kronik af Henrik Mahncke, analysechef i Realdania. Bragt i Berlingske den 21. juni 2026. 

I disse dage er der mange forældre, klasselærere og skoleledere, der skal holde tale til de afgående elever, som nu spredes for alle vinde. Det skal fejres med champagne, jordbær og sangen om de smukke unge mennesker, der pludselig stikker af som legesyge sommerfugle den allerførste sommerdag.

Men hvilket budskab kan vi voksne give de unge med på vejen? Nogle råd er tvetydige, som fx ”bare vær dig selv”, der næppe er eftertragtet i alle livets situationer. Andre budskaber er måske lidt for alvorlige eller formanende, og det duer ikke på en festdag. Så hvad skal man sige til de glade unge, som rent faktisk virker?

Måske er svaret snublende nært: Bare hold sammen.

I Realdania har vi netop gennemført to store studier af både unge og ældres livskvalitet, som offentliggøres til efteråret. En af de ting, vi har undersøgt, er betydningen af vores langvarige relationer. Altså det at skabe traditioner med mennesker, som vi har gået i folkeskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse med. Og vores undersøgelser viser: at have traditioner med gamle klassekammerater er tilsyneladende godt for vores livskvalitet.

Når man tænker på, hvor meget vi forholder os til kærlighedslivet i litteratur, musik, teater og andre kunstformer, er det bemærkelsesværdigt, at venskaber og relationer mellem voksne har meget mindre opmærksomhed. I en tid, hvor ensomhed er i fremmarch og nogle forskere og debattører ligefrem taler om en begyndende ”venskabsrecession”, altså hvor vores venskabelige relationer reduceres både i omfang og kvalitet, er det vigtigt at undersøge dybere, hvordan vi kan bevare de livslange venskaber.

For mange mennesker er det efterhånden velkendt, at gode sociale relationer fremmer vores livskvalitet. Den sammenhæng er underbygget i mange undersøgelser verden rundt.

Hjælper os op igen

Forskning fra bl.a. Center for Sund Aldring viser, at mennesker, der har et godt socialt netværk og gode sociale relationer, har 50 procent lavere dødelighed – altså de lever længere – end mennesker, der ikke fungerer så godt socialt. Gode venskaber styrker vores fysiske helbred, reducerer risikoen for depression og fungerer ofte som stødpude, når livet ikke lige udvikler sig, som vi håber. Venskaber hjælper os op igen.

Faktisk helt konkret. Forskning viser, at mennesker, der går op ad en stejl bakke, bedømmer bakken som mindre stejl, hvis de er i selskab med en ven – sammenlignet med hvis de var alene.

Mange forbinder vores sociale relationer med vores kærlighedsliv, familie og nære venner. Men vores livskvalitet kan styrkes ved at pleje alle typer af relationer, også de mere lette relationer, som naboer, kolleger, folk du møder i lokalområdet eller gamle klassekammerater.

Vores undersøgelse viser nemlig, at dem, der har opbygget en fast tradition med at se gamle skolekammerater, har en signifikant højere livskvalitet end dem, der ikke ser nogen fra folkeskolen eller ungdomsuddannelsen. At mødes med de gamle venner styrker vores sociale bånd og vores livskvalitet. Faktisk er livskvaliteten så meget højere hos dem med traditioner med gamle klassekammerater, at forskellen er større end det fald i livskvalitet, vi i gennemsnit finder hos parterne efter en nylig skilsmisse.

Traditioner gavner alle

En god oplevelse i folkeskolen korrelerer med høj livskvalitet, viser vores data. Man kan derfor tænke, at det i virkeligheden handler om, hvorvidt man har haft en god oplevelse i folkeskolen eller ej.

Men i vores undersøgelse kan vi se, at uanset hvilke minder vi har med i bagagen fra folkeskolen, er der en væsentlig forskel i livskvaliteten mellem dem, der aldrig ser deres gamle klassekammerater, og dem, der gør. Gevinsten i livskvalitet er størst mellem dem, der mest har positive minder fra folkeskolen, men selv hos dem, der primært har dårlige minder fra skoletiden, er der også en klar forskel. Dem, der har traditioner med klassen, har en signifikant højere livskvalitet, end dem der ikke har.

For det unge menneske, der afslutter et skoleforløb, kan tanken om traditioner med den gamle klasse føles akavet og næsten ubærlig. Hvad har jeg til fælles med klassen eller holdet? Er vi ikke mega forskellige, og skal vi ikke netop hver vores vej?

Jo, men hold sammen. Og tag det mindste skridt, vi kan som moderne mennesker. Lav en fælles gruppe på et egnet socialt medie, og aftal at mødes én gang om året, fast. Book en prisbillig restaurant den sidste lørdag i november i lokalområdet nær skolen. Invitér hele klassen, del regningen.

De første år vil det måske være lidt akavet. Nogle af de gamle klassekammerater vil lynhurtigt virke næsten ukendelige, andre vil ligne sig selv lidt for længe, og nogle vil nok tænke, hvad laver jeg her, og hvad har vi til fælles? Jeg er jo en helt anden nu.

Derfor vil der være afbud, og nogle vil sætte denne lørdag i november langt nede på prioriteringslisten. Men hold fast. Mød op. De år skal I bare igennem.

Efter ti år vil der være kommet børn i vejen for nogle af jer, arbejdslivet tærer på kræfterne, og enkelte vil være flyttet langt væk. Men måske vil du her begynde at opleve, at der faktisk er noget genkendeligt og rart ved at være sammen med mennesker, man har en fælles reference med. En fortid, der betyder noget.

Efter 30 år er det vigtigt for dig at deltage hvert år i november. Du sætter kryds i kalenderen allerede i januar, og du nyder at vende hjem til barndomskvarteret. Det kan godt være, at historierne fra dengang er de samme, men måske er der kommet nye fortællinger til. Og nu glæder du dig i ugevis til gensynet. Forventningens glæde er en af de vigtigste kilder til livskvalitet, og den kan du mærke nu.

Efter 50 år misser du aldrig det årlige møde. Det vil være nogle af de bedste venner, du har. Og helt sikkert dem, du har kendt længst. Og måske ses I oftere end den ene gang om året.

Efter 70 år vil de, der stadig er i live, synge dig ud af kapellet på din sidste rejse. Og de vil være blandt dine vigtigste livsvidner. Det er trygt at tænke på, at du ikke er alene. Heller ikke til sidst.

Kære unge, selvom I føler jer meget forskellige i dag, så skab en årlig tradition om at mødes fysisk med den gamle klasse. Et lillebitte skridt med stor effekt.

Hvis bare I holder sammen.

Relaterede projekter