Menu

Talent er ikke altid nok – nyt projekt skal åbne døren til lærepladsen

19. august 2026

"Vi ønsker, at alle vores elever får de bedste forudsætninger for at lykkes, uanset baggrund. Med dette projekt investerer vi ikke bare i den enkelte unge, men i at sikre den faglærte arbejdskraft, som Danmark og den grønne omstilling har akut brug for”, fortæller Jesper Broch Holm, chef for kvalitet og digitalisering på AARHUS TECH.

AARHUS TECH og foreningen NIIS – Ny Integration i Samfundet er klar med et ny projekt, der skal sikre, at flere unge med talent - men uden netværk - finder vej til læreplads og svendebrev. Indsatsen er støttet med 4 mio. kr. fra Tietgenfonden og Realdania.

Danmark mangler faglærte hænder. Byggebranchen efterspørger dem. Industrien efterspørger dem. Den grønne omstilling afhænger af dem. Og på landets erhvervsskoler sidder tusindvis af unge, der er klar til at levere. De mangler bare en dør ind.

Det er den dør, AARHUS TECH og foreningen NIIS – Ny Integration i Sam fundet nu åbner med projektet Styrkede veje til lærepladsen. Med støtte fra Tietgenfonden og Realdania på 2 mio. kr. hver igangsættes et treårigt partnerskab med et samlet budget på over 5 mio. kr.

Talent er ikke nok – man skal også kende spillereglerne

Mange unge på erhvervsuddannelserne har faglig motivation og personlige ambitioner, men mangler kendskab til de uskrevne regler og sociale koder, der præger danske arbejdspladser. For elever uden et etableret netværk, uanset om de har dansk eller udenlandsk baggrund, kan det gøre vejen til en læreplads unødigt lang og usikker.

AARHUS TECH og NIIS vil møde eleverne tidligt i uddannelsesforløbet med målrettede undervisningsforløb på både Grundforløb 1 og Grundforløb 2. Her arbejdes der med motivation, dansk arbejdskultur, samarbejde, an søgningsskrivning og jobsamtaletræning. Undervisningen leveres af NIIS' konsulenter, der selv har minoritetsbaggrund og mange års erfaring som coaches og mentorer. Netop den kombination skaber en særlig tillid og tro værdighed hos eleverne.

Cirka 200 elever vil desuden modtage individuel vejledning og få udarbejdet personlige handlingsplaner. NIIS hjælper bl.a. med LinkedIn-profiler, præsentationsvideoer og elevator pitches, der kan åbne døre til virksomheder, som aldrig ellers ville have fået øje på dem.

Målet er 65 lærepladser

Projektet engagerer aktivt de virksomheder, der tager imod lærlingene. Halvårlige seminarer for mestre sætter fokus på kulturforståelse og fordelene ved en mangfoldig arbejdsplads. Undervisere på AARHUS TECH ind drages løbende, så de nye tilgange forankres i skolens hverdag.

Målet er 65 lærepladser og 20 praktikpladser som direkte resultat af projektet. Metoder og erfaringer samles i guides, der kan bruges af erhvervssko ler i hele landet:

"Vi ønsker, at alle vores elever får de bedste forudsætninger for at lykkes, uanset baggrund,” fortæller Jesper Broch Holm, der er chef for kvalitet og digitalisering på AARHUS TECH:

”Med dette projekt investerer vi ikke bare i den enkelte unge, men i at sikre den faglærte arbejdskraft, som Danmark og den grønne omstilling har akut brug for."

Projektet afsluttes med en åben workshop, hvor resultater og anbefalinger præsenteres for skoler, virksomheder og øvrige interessenter med ambition om, at konceptet kan rulles ud på erhvervsskoler i hele Danmark.