Hvad går fokusområdet En bæredygtig hverdag ud på?
I Realdania arbejder vi med store samfundsudfordringer, hvor det byggede miljø kan gøre en forskel. Byerne og byggeriet står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og hvis det skal ændres, kræver det både en grøn omstilling af byggeriet og en adfærdsændring i vores allesammens hverdag. En stor del af danskerne vil faktisk gerne bo og leve mere bæredygtigt, men mange ved ikke, hvordan de kan gøre det, og hvad der virkelig batter på klimakontoen. Derfor har vi siden 2021 sammen med Bolius – en del af Realdania forsynet folk med gode råd om alt fra valg af byggematerialer, vedligeholdelse, energirenovering og andre tiltag via kampagnen Bo Bæredygtigt. Nu udvider vi paletten til også at kigge på lokalområdet og fællesskaberne – hvad kan du gøre, hvis du går sammen med opgangen, villavejen eller landsbyen? Og hvordan kan kommuner og lokale foreninger hjælpe med at skabe de rammer, der kan give grønne fællesskaber bedst mulige vilkår for at lykkes? Det er nogle af de ting, vi undersøger med En bæredygtig hverdag, hvor vi gerne vil understøtte viden og netværk og formidle cases og eksempler, der kan gøre det lettere at ændre adfærd og træffe bæredygtige valg i hverdagen. Det er et område, vi er i gang med at modne, og vi forventer at lancere flere indsatser i 2027.
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fællesskaberne og lokalsamfundet? Afhænger vores klimaaftryk ikke i høj grad af individuelle valg som at spise mindre kød og bo på færre m2?
Det betyder unægtelig noget, om du spiser kød hver dag, og om du får repareret dit køleskab i stedet for at smide det ud. Og det er kun dig, der kan tage den beslutning. Så er der en masse faktorer, der er uden for din kontrol, og som ligger på samfundsniveau. F.eks. om der kommer fjernvarme i dit område, og om der er gode, offentlige transportmuligheder tæt på, hvor du bor, og om systemet er indrettet, så det bedre kan betale sig at reparere sine ting frem for at købe nyt.
Men så er der jo det her rum i midten med lokalsamfundet, fællesskabet og det kollektive. Det er helt konkret der, hvor vi kan dele ting, vi kan bytte ting, og hvor vi kan hjælpe og lade os inspirere af hinanden. Undersøgelser viser, at medlemmer af grønne handlefællesskaber har et markant lavere CO2-aftryk end danskerne generelt, og at netop fællesskabet spiller en afgørende rolle for folks motivation og engagement i forhold til at handle bæredygtigt. Det smitter simpelthen af, og giver folk lyst til at ændre på tingenes tilstand, når man går sammen med andre ligesindede. Og så ved vi, at de lette, sociale relationer – som vi f.eks. har til vores naboer - har en stor betydning for vores trivsel. Så der er al mulig grund til at udforske potentialet i de lokale fællesskaber.