Frederiks Stenbrud åbnede i 1754 på Frederik V’s foranledning. Barokkens mange byggeprojekter, bl.a. i Frederiksstaden i København, krævede mængder af sandsten til gesimser, vinduesindfatninger og ornamenter. Bornholms rødlige sandsten var ideel til opgaven.
Fem år senere bad kongen kgl. bygmester Jacob Fortling opføre Stenbrudsgården, der skulle rumme boliger til stenbruddets inspektør, stenhuggermester og smedemester. Stenbruddet var det første af sin art i Danmark. Stenbrudsgården blev fredet i 1988 som et væsentligt stykke dansk arkitekturhistorie.
Realdania By & Byg har købt ejendommen for at sikre og værne om en ejendom af national betydning, der fortæller en historie om den tidlige råstofbaserede økonomi og udviklingen af dansk industri og arkitektur.
Nyt i Realdania By & Bygs historiske samling
Stenbrudsgården ved Nexø er Danmarks ældste industriminde af sin art – nu er den solgt
21. oktober 2026
Realdania By & Byg har købt Stenbrudsgården ved Nexø. Gården blev opført i 1759 som embedsbolig til Frederik V’s stenbrud på Bornholm. Stenbrudsgården med stenbrudssøen og den omgivende have er det ældste industriminde af sin art i Danmark og rummer en fortælling af national betydning om udviklingen af dansk industri. Stenbrudsgården blev fredet i 1988 og er det betydeligste bygningskompleks fra 1700-tallets Bornholm.
Jeg er utrolig glad for, at Stenbrudsgården nu er en del af Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme. Gården er et betydeligt bygningskompleks fra 1700-tallet, der sammen med det tidligere stenbrud vidner om de menneskeskabte industrilandskaber, som formede Danmark. Stedet rummer en fortælling om dansk industri, som er af national betydning. ”
Ejendommen vil fremover indgå i Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme. Samlingen rummer mere end 70 historiske ejendomme, der tilsammen fortæller om dansk bygningskultur gennem 500 år.
Broksten fra stenbruddet blev den lokale skik
Stenbrudsgården var en fornem gård med statelige pryd- og nyttehaver. Men det var samtidig en gård, hvor forhus og baghus, brønde og havegærde blev opført i det stedlige byggemateriale ‘broksten’.
Broksten var det restprodukt, som lå tilbage, når de store sandstensblokke blev udvundet og skibet afsted mod hovedstaden. Det var et let tilgængeligt byggemateriale, som blev anvendt på egnen.
Stenbrudsgården er et af Bornholms væsentligste bevarede bygningsværker. Gården er opført i broksten, der var et forhåndenværende byggemateriale brugt af de lokale, og dermed en fornem repræsentant for en byggeskik, der knytter sig til egnen omkring Nexø. I Realdania By & Bygs samling af historiske huse findes flere eksempler på sådanne lokale byggeskikke, der knytter en bygning til en egn på samme måde som en sproglig dialekt. ”
De grove broksten er med til at give Stenbrudsgården sit rustikke præg. Samtidig knytter brugen af broksten gården til netop sin egen historie som embedsbolig for det kongelige stenbrud.
Fremtiden for Stenbrudsgården
Realdania By & Byg overtager Stenbrudsgården i sommeren 2027. Herefter vil ejendommen gennemgå en mindre restaurering og nyindretning. Når arbejdet er slut, vil gården blive lejet ud til bed & breakfast.
Stenbrudsgårdens historie vil blive fortalt gennem Realdania By & Bygs formidlingsaktiviteter. Realdania By & Byg udgiver en bog om gården, og Realdania By & Byg Klubben vil løbende afholde rundvisninger på gården.
Mere om Stenbrudsgården og Frederik V's stenbrud
Stenbrudsgården er opført med barokke stiltræk, som de tre flammerede hoveddøre med skråtstillede brædder og et lille vindue, stuerne, der ligger enfilade, og det tydelige hierarki mellem ejendommens bygninger.
Hovedhuset har tre skorstene og et rødt tegltag. Bag huset er en mindre sidebygning oprindeligt med stråtag og en stor bageovn. Sidebygningen er med til at definere den store gårdsplads, mens et stengærde indrammer hele ejendommen.
Tre novemberdage i 1872 blev skæbnesvangre for Frederiks Stenbrud, da en af Danmarkshistoriens værste stormfloder ramte Nexø tillige med andre østvendte danske kyster, og flere hundrede mennesker mistede livet til lands og til vands.
Stenbruddet var kun adskilt fra Østersøen af en smal langtange, som brød sammen under stormen, og vandet fossede ind i den dybe grav. Stenbruddet var med ét en sø, og sådan henlå det i 50 år.
I 1922 blev vandet pumpet ud af bruddet, og stenbrydningen kunne fortsætte i godt 30 år. Stenbruddet blev endeligt opgivet i 1957. I dag er stenbruddet igen en sø.