Debatindlæg bragt i Altinget den 28. oktober 2026.
Regeringens initiativ til en trepart for foreningslivet er en vigtig anerkendelse af den rolle, som foreninger og frivillige spiller for vores demokrati, sammenhængskraft og livskvalitet.
Ambitionen er stor: Foreningslivets hovedorganisationer, kommuner og fonde skal samles om at løse store samfundsopgaver og samtidig skabe et samlet løft af Foreningsdanmark.
I Realdania siger vi, at vi bygger livskvalitet. Det betyder, at vi ønsker at bidrage til en positiv udvikling af samfundet, der hvor vores viden og arbejde kan gøre en forskel. Vi støtter projekter og indsatser inden for det byggede miljø – det er f.eks. byer, bygninger og boliger.
Og vi ved fra 25 års arbejde og mere end 5.600 projekter, at arkitekturen kan bidrage til at løse både store samfundsudfordringer og små hverdagsproblemer. Fordi det byggede miljø skaber rammerne for vores liv. Det skal også tænkes med, når arbejdet i den nye trepart for foreningsliv, går i gang.
Set fra min stol er der især tre forhold, det er vigtigt at være opmærksom på – tre afgørende byggesten.
Steder og fysiske rammer betyder noget
For det første: De frivillige kræfter spiller en afgørende rolle for foreningslivet i Danmark – men for dem er det afgørende at have gode steder at mødes.
I Realdania har vi gennem mange års samarbejde med foreninger, kommuner og lokale ildsjæle set, hvor stor forskel mødesteder og fysiske rammer kan gøre. I forbindelse med vores 25-års jubilæum sidste år forærede vi 150 mødesteder til fællesskaber og foreninger på tværs af landet. Og interessen var overvældende: Mere end 1.600 fællesskaber ansøgte os om at få et sted at mødes. Det siger noget om potentialet.
De fysiske steder gør deltagelse, frivillighed og lokale fællesskaber mulige. Det er her, vi mødes, taler sammen og opbygger tillid til hinanden. Det er her, vi får ansvar for noget, der er større end os selv.
Derfor er det vigtigt at huske betydningen af steder og fysiske rammer i en trepart for foreningslivet.
Det handler ikke om at bygge en masse nyt. Mange steder handler det om at bruge det, vi allerede har, bedre. At tænke i, hvordan eksisterende faciliteter kan indrettes, så de inviterer flere generationer, aktiviteter og fællesskaber indenfor. Og hvordan tomme eller nedslidte bygninger kan få nyt liv til gavn for foreningsliv, fællesskaber og livskvalitet.
Komplekse problemer kræver forpligtende partnerskaber
For det andet: Der er en række store samfundsopgaver, der skal løses, for eksempel ensomhed, trivsel, sundhed og sammenhængskraft.
Fælles for disse samfundsopgaver er, at ingen organisation eller sektor kan løse dem alene. De går på tværs af de systemer og institutioner, vi normalt organiserer samfundet efter.
Jeg har selv arbejdet i både det offentlige, det private og nu i en filantropisk forening, Realdania. Alle sektorer rummer vigtige kompetencer og ressourcer – men også hver deres rammevilkår og begrænsninger.
Og det er helt afgørende med et forpligtende og tværgående samarbejde, hvis vi vil skabe løsninger, som både virker i praksis og holder på den lange bane. Vi skal arbejde på tværs af sektorer og fagligheder. Vi skal blive enige om problemerne og den fælles retning, opstille konkrete mål, følge resultaterne og være villige til at justere på indsatsen undervejs. Det er ikke let, men vi ved af erfaring, at det kan lade sig gøre, også når løsningerne ikke ligger lige for.
Foreningslivets trepart skal altså ikke bare være et mødeforum. Det skal være en arbejdsform, hvor parterne forpligter sig til at arbejde systematisk med en række definerede udfordringer over en længere årrække.
Foreningslivet skal bidrage – ikke varetage kernevelfærdsopgaver
For det tredje: Foreningslivet har meget at bidrage med – men treparten må ikke blive en model for at flytte offentlige kerneopgaver over på frivillige organisationer eller finansiere varige velfærdsopgaver med midlertidige fondsmidler.
Det er staten og kommunerne, der har ansvaret for kernevelfærden, og sådan skal det blive ved med at være.
Foreningerne kan bidrage ved at samle frivillige kræfter og skabe aktiviteter og adgang til fællesskaber. Fondene – herunder Realdania som filantropisk forening – kan bidrage, hvis der er en klar filantropisk opgave, der falder inden for rammerne af deres respektive formål og rammebetingelser. Og både foreninger og fonde kan bidrage med viden og erfaringer fra deres arbejde med store samfundsopgaver.
Den rolle- og ansvarsfordeling bør stå klart fra start i treparten for foreningslivet.
Treparten kan skabe livskvalitet
Treparten rummer en masse potentiale, og jeg er glad for, at regeringen prioriterer området og inddrager så bredt. For der er masser af krudt at hente til en positiv samfundsudvikling blandt de mange foreninger, fællesskaber og frivillige, der hver dag gør en forskel – til gavn for det store fællesskab.
I Realdania er vi fulde af forhåbninger til, at foreningslivets trepart kan løfte livskvaliteten i Danmark. Og vi står klar til at bidrage.