Fælledskaber = fælled + fællesskab

På den ene side er Samsø en ø med 3.700 indbyggere, som lider under alle de landdistriktsvilkår, som de fleste landdistrikter i Danmark lider under, nemlig affolkning og en gennemsnitlig høj alder. Alligevel er der noget helt anderledes ved Samsø, der gør, at verdenspressen så jævnligt kommer forbi, at de lokale ikke længere tager rigtigt notits af det.

CNN, CBS, The Observer, The New Yorker, Le Monde m. fl. kommer på besøg for at fortælle historien om, hvordan Samsø har fået en international førerposition inden for energirigtig indretning. Ifølge Søren Hermansen kommer de først og fremmest hjem med en historie, der handler om social bæredygtighed.

Hvordan fik I folk med?
Projektet startede i 1997, da Samsø vandt en konkurrence om at blive Danmarks Vedvarende Energi-Ø. Konkurrencen var udskrevet af det Miljøministeriet, af daværende miljøminister Svend Auken, og interesserede deltagere fik tildelt mindre beløb til udarbejdelse af forslag. Samsø vandt med deres besvarelse: En 10 års plan i hvilken målsætningen var, at øen skulle være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i 2008.

Samsø er i dag et markant internationalt demonstrationsprojekt og udstillingsvindue for dansk energiteknologi, men ifølge Søren Hermansen er det faktisk ikke de tekniske løsninger, der interesserer de internationale gæster mest:

”Efterhånden er folk ikke så interesseret i at høre om, hvordan vi satte vindmøller op, efterisolerede huse, byggede fjernvarmeanlæg osv. Alt det kan man sagtens læse sig til. De er mere interesseret i at høre; hvordan fik I folk med?” 

Hvis vi bare sidder stille længe nok
Ifølge Søren Hermansen var det bestemt heller ikke en given sag, at vedvarende energi skulle udvikle sig til en folkesag på Samsø, da der blev indkaldt til det første borgermøde efter, at øen var blevet udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi-Ø.

”Jeg tror, de fleste sad med armene over kors og tænkte, at hvis vi nu tier stille længe nok, så går det nok over. Så forsvinder det her projekt tilbage til København, hvor det egentlig kom fra.”

Bedre blev det bestemt heller ikke af, at det ganske hurtigt gik op for borgerne på Samsø, at der ikke fulgte specifikke penge med udnævnelsen. Alle de penge der skulle bruges til den grønne omstilling, skulle man ud og søge fra puljer på lige fod med alle andre.

What’s in it for me?

Søren Hermansen, der har været landmand på Samsø, blev fra starten af projektet ansat som ”repræsentant for borgerne”, og det blev meget hurtigt klart for ham, at hvis man nogensinde skulle engagere borgerne på Samsø i denne sag, så blev man nødt til at kunne besvare det ganske simple og lidt handelsagtige spørgsmål: What’s in it for me?

”Så visionen blev i virkeligheden ret hurtigt at definere et fælledskab. En moderne fælled som beboerne samler sig om og plejer i fællesskab – også fordi alle får noget ud af det. Hver gang vi laver et nyt projekt, skal vi sætte os sammen og sige: Hvem er det her godt for?”, udtaler Søren Hermansen.

Meget lidt snak om isbjørne
Den moderne fælled er ifølge Søren Hermansen defineret ved, at man er i stand til at samle meget forskellige folk med forskellige interesser omkring enkeltprojekter. Landmændene der får fordel af at sælge halm til fjernvarmeanlægget og leje fra opstilling af vindmøller – uden at vindmøllerne dermed ødelægger udsigt eller jagtudlejning, smeden der ligeledes får gavn af at servicerer vindmøllerne osv. Der er til gengæld mindre brug for konstant at løfte blikket og snakke om hvordan borgerne på Samsø er med til at redde isbjørnene på Arktis:

”Jeg tror, det er meget, meget sjældent, vi snakker om, hvordan vi får reddet nogle flere isbjørne i polarområdet. Det er ikke som Ban Ki-Moon og alle klima- og energiministre, der rejser til indlandsisen og står deroppe og kigger på den og siger: Nu skal vi altså gøre noget ved det. Jeg tror, det i stedet handler rigtigt meget om at bringe den ind i en lokal sammenhæng, hvor vi siger: Nu skal vi samles og gøre det, der er nyttigt for os og for samfundet og for Samsø.”, udtaler Søren Hermansen.

Søren Hermansen talte i forbindelse med Landbrugsforums debatmøde: "Gør bygningsarven til en god forretning", som fandt sted på Børglum Kloster den 21. maj 2015.