Fremtidens detailhandel

I Herning Kommune ryster man ikke på hånden. Lige siden Herning Centrets etablering i 1978 har det været en klar strategi, at der skal holdes liv i både bymidte og indkøbscenter. Den strategi holder stadig, fortalte Jørgen Krogh, som er direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune:

”Nu har jeg skrevet 1 + 1 = 3, og det er fordi, der altid har været nogle som mener, at vi umuligt både kan satse benhårdt på at have et aflastningscenter af en pæn størrelse og samtidig have en bymidte, hvor der også bliver investeret massivt. Men det er det, vi gør, og derfor skriver jeg 1 + 1 = 3”.

Senest har kommunen blandt andet afkortet gågaden, investeret i ny belægning, legepladser, nye pladsdannelser med bedre læforhold og muligheder for udeservering samt gratis parkering. Det hele sker i tæt samarbejde med de lokale handlende. Det gælder for eksempel den gratis parkering, som kommunen tilbyder, fordi butikkerne bakker op via Cityforeningen: 

”Vi har aldrig været pjattede med en facadeafgift, og i stedet aftalte vi med butikkerne og Cityforeningen, at hvis butikkernes kontingent til foreningen og de kroner, som blev brugt på markedsføring, nogenlunde matchede den potentielle P-afgift, som kunne være landet i kommunekassen, ja så ville vi droppe P-afgiften, og det har faktisk kørt siden”.

Masser af tomme butikker
Resultaterne taler for sig selv. Denne pragmatiske tilgang kombineret med målrettede investeringer har reduceret tomme butikslejemål i bymidten til næsten nul. Og det gør Herning til noget særligt, hvis man skal tro Per Nyborg, som er adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Institut for Center-Planlægning, ICP.

Per Nyborg og ICP har analyseret konsekvenserne af stigende e-handel, som sammen med urbanisering og en omfattende liberalisering af lukkeloven, er godt i gang med fuldstændig at forandre detailhandelsbranchen. Og tendensen er ikke til at tage fejl af: Antallet af overflødige butikskvadratmeter vil vokse hastigt i de kommende år, og mange især små og mellemstore byer vil have svært ved at opretholde et varieret butiksudbud:

”Uanset bystørrelse forventer vi en pæn tilbagegang i arealbehovet, og vi taler altså om et fald på mellem 1,6 millioner m2 og 2,3 millioner m2. Det samlede areal til butikker i Danmark er 11 millioner m2, så det er store tal, vi taler om her”.

Tilbagegangen omfatter både butikker med udvalgsvarer og dagligvarer, men udvalgsvarerne bliver hårdest ramt. Ser man bort fra bedste beliggenhed i de større byer, vil huslejeniveauet derfor også blive påvirket i nedadgående eller stagnerende retning ganske mange steder, siger Per Nyborg. 

Med click & collect-koncepter eller omni-channel forsøger mange butikker at kombinere den fysiske butik med e-handel. Især blandt storcentrene satser man på at tilføre en oplevelsesdimension til indkøbsturen, og så er der en generel tendens til at danskerne bruger langt flere penge på udespisning i disse år. Det betyder, at restauranter og caféer mange steder udfylder hullerne både i storcentrene og på hovedgaden.

Og der er ikke kun dårlige nyheder fra detailhandelsbranchen. Det mener i hvert fald Jens Birkeholm, som er adm. direktør i Dansk Detail, der er brancheorganisation for specialdetailhandlen. Jens Birkeholm hæfter sig især ved, at 87 pct. af danskernes forbrug stadig finder sted i fysiske butikker, hvis man alene kigger på betalingskorttransaktioner. Til gengæld er direktøren bekymret over vækstraterne i e-handlen, som er langt større end inden for den øvrige detailhandel.

Derfor skal der selvfølgelig omstilling til, og detailhandlen er generelt godt rustet, mener Jens Birkeholm. Ligesom Per Nyborg peger han også på omni-channel som en mulig strategi, men dertil kommer en generel tendens til at detailhandlen satser på mindre butikker:

”Hvem havde for eksempel forestillet sig, at Elgiganten, som primært er kendt for 4.000 m2 uden for byerne, pludselig siger, nu køber vi stumperne af Fona. Og så lige pludselig rykker ind i bymidterne og etablerer otte butikker i nogle langt mindre størrelser? IKEA åbner midt i København. Hvem havde forestillet sig det? Med en butik, der tilsyneladende bliver mere showroom-præget end på deres andre lokationer. Ned i størrelse, det er en klar tendens”.

Langt de fleste ejendomsinvestorer har også for længst fået øje på de strukturelle problemer, som plager detailhandelsbranchen for tiden. Det fortæller Peter Winther, som er adm. direktør og partner i mæglervirksomheden Sadolin & Albæk. Især inden for dagligvaresektoren er der overkapacitet mener Peter Winther, og samtidig er der en demografi, som sammen med stigende e-handel langsomt men sikkert udhuler kundegrundlaget i de små og mellemstore byer.

Derfor er investorerne også meget forsigtige på trods af gode konjunkturer for dansk økonomi generelt. Investorer bryder sig ikke om usikkerhed, og det er der masser af inden for detailhandlen i disse år, især hvis man ser bort fra bedste beliggenhed i de store byer:

”Som jeg nævnte, når man køber en ejendom, er det jo fint at have en lejer de første 10 år, men det er jo ikke det, der tilbagebetaler hele investeringen. Man skal gerne have noget, der holder i 30 eller 50 eller 75 år. Hvis man har et marked, hvor det er utroligt svært at forudse udviklingen bare 10 år frem, så er det bekymrende for en investor. Og én ting er sikkert, investorerne kommer ikke og redder en strøggade, som er ved at dø".