Kampen om pladsen

Flere og flere gør krav på arealerne i det danske landskab. Mere landbrug, mere klimatilpasning, mere by, mere biomasse, mere turisme osv. Så debatten om, hvordan vi får plads til det hele, er mere aktuel end nogensinde før, som Landbrugsforums formand Lars Hvidtfeldt også konstaterede i sin velkomsttale.

Kabalen går ikke op - eller gør den?

Til at få overblik over problemstillingen lagde professor, landinspektør og medforfatter til rapporten ”Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark” Esben Munk Sørensen fra land. Ifølge rapporten går kabalen ikke op, og prioriteringer er derfor nødvendige. Er Danmark for eksempel for lille til både at rumme både et landbrugs- og turismeerhverv i vækst? Og hvem skal bestemme, hvordan der skal prioriteres i det åbne landskab i fremtiden? Det var et par af de problemstillinger, som Esben Munk Sørensen berørte i sit oplæg.

Men en måde, man kunne få plads til mere, var, hvis man blev bedre til at samtænke de forskellige funktioner i det åbne landskab. Det var temaet for næste oplæg fra Lars Hvidtfeldt, der til oplægget havde skiftet kasket fra formand for Landbrugsforum til viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Lars Hvidtfeldt er der alt for meget søjletænkning i forhold til arealanvendelse i Danmark. Traditionelt har landbrugssamfundets og fritidssamfundets ofte været i konflikt med hinanden, men behøver det at være sådan? Det, der i stedet bør være nøgleordet for fremtidig arealanvendelse, er; multifunktionalitet. Hvor naturturisme, klimasikring og landbrugets interesser går hånd i hånd.

Landbrug version 2.0

Efter formiddagspausen blev talerstolen overladt til partner og konsulent i Implement Consulting Group, Thomas Martinsen. Thomas Martinsen har også en baggrund som direktør i Dansk Bygningsarv A/S, hvor han i en årrække blandt andet arbejdede med, hvordan landbruget kan bidrage til landdistriktsudviklingen i Danmark for eksempel via Realdania kampagnen Fremtidens herregårde.

Et hovedbudskab fra Thomas Martinsen var, at udfordre forsamlingen af landmænd på deres syn på turister:

”De fleste opfatter i dag en turist, som én, der kommer kørende i sin store bil og booker sig ind et sted, et sommerhus, en campingplads, et hotel og så tager af sted igen nogle dage efter. Og i den sammenhæng forhåbentlig har lagt nogle penge i jeres kasser. Men måske skal vi til at opfatte turister anderledes. Som midlertidige borgere i vores samfund”, udtalte Thomas Martinsen.

Ifølge den nationale turismestrategi vil antallet af turistovernatninger stige med en tredjedel frem mod 2025 og vokse fra at være et erhverv med en omsætning på 45 milliarder til 140 milliarder om året. Hvis landbruget skal have en større bid af ”turisme-kagen”, er det ifølge Thomas Martinsen vigtigt at forstå, at fremtidens turist er et menneske, som søger lokalsamfundet.

Næste mand på talerstolen var borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen. Han startede med at konstatere, med reference til det foregående oplæg ved Thomas Martinsen, at en del af Tøndermarsk-initiativet netop handler om en nydefinering af, hvad det vil sige at være turist i dag. Det skyldes at turismebegrebet flytter sig og dermed også efterspørgsel på turismeoplevelser.

”En del Tøndermarsk-initiativet er også udviklingen af en ny turismestrategi, en destinationsstrategi, som passer rigtigt godt ind i det, som Thomas Martinsen fortalte om tidligere; netop at man som turist ankommer til området og bliver en del af fællesskabet. Og her spiller fødevareproduktion en central rolle”, udtalte Henrik Frandsen fra talerstolen på Nørre Vosborg.

Bag Tøndermarsk-initiativet, der har en samlet projektøkonomi på 265 millioner står Realdania, A. P. Møller –fonden og Tønder Kommune. Initiativet handler grundlæggende om at skabe helhedsorienteret udvikling (turisme, erhverv, bosætning) i et yderområde i Danmark ved at tage udgangspunkt i udvikling af de ”stedbundne potentialer”. Kvaliteter der allerede findes i området. Det betyder mange forskellige udviklingsspor, hvor noget handler om renovering af bygningsarven, mens andre tiltag handler om at forbedre adgangen til naturoplevelserne osv.

Når byboerne skal í skoven

Efter frokost fik Landbrugsforums medlemmer mulighed for at høre tre førstehåndsskiltninger fra tre oplægsholdere, der, fra forskellige udgangspunkter, alle har erfaringer med at skulle kombinere hensynene til moderne skov- og landbrugsdrift med behovene for natur- og kulturturisme.

Først skovrider i Naturstyrelsen i Sønderjylland, Inge Gillesberg, der fortalte om hvad der sker, når byboerne skal i skoven, og her kan dansk landbrug måske lære af statsskovenes erfaringer? Ifølge Inge Gillesberg bruger næsten alle danskere skovene mindst en gang om året. Målet er, at der skal være plads til alle i de danske statsskove. Både mountainbikene, børnefamilier, og folk, der bare gerne vil gå en tur og nyde skovens fred og ro. Samtidig er de danske statsskove også en forretning, der skal løbe rundt via skovdrift.

Hvordan får man alle disse forskellige hensyn til at gå op? Ifølge Inge Gillesberg er et nøgleord tydelig skiltning, så folk ved, hvilken del af skoven, de befinder sig i, og kan planlægge deres brug af skoven derefter.

Klatreparker og rideruter på Sydfyn

Herefter fortalte Anders Ulrich, der i fællesskab med sin fætter Lars Ulrich deler ejerskabet af Skjoldemose Gods på Sydfyn hvordan man kombinerer moderne landbrugsdrift med at drive – ikke bare én - men to klatreparker. Den ene på deres gods på Sydfyn, og den anden nyåbnet ved Nørreskoven ved Vejle Fjord. Og sidste taler var Torbjørn Tarp, chef for Naturturisme I/S.

Naturturisme I/S har, ligeledes på Sydfyn, udviklet en række projekter og forretningskoncepter i samarbejde med lokale jordbesiddere f.eks. Riderute Sydfyn og mountainbike-banen ”Skovhuggeren”. Idéen er, at projekterne både skal komme lodsejeren og mountainbikeren til gavn og på den måde være økonomisk selvbærende.