Globale megatrends for boligejere

Globaliseringen trækker verdens muligheder og begivenheder tættere på os på både godt og ondt. Danskerne bliver generelt ældre, og vi flytter mod byerne. Klimaet bliver mere voldsomt.

Ejerboligen som danskernes foretrukne boligform står over for nogle omvæltninger, og derfor var Ejerboligforum samlet til debatmøde den 28. marts for at diskutere fremtidens muligheder og udfordringer. Mødet fandt sted på Hotel Ottilia – et helt nyt designhotel, som er indrettet i den ikoniske bryggeribygning med de gyldne skjolde midt i Carlsberg Byen.

Højere livskvalitet på landet

Først på podiet var analysechef i Realdania Henrik Mahncke, som afslørede tallene fra Realdanias nye undersøgelse ’Danskerne i det byggede miljø’. Her var det blandt andet overraskende, at danskerne selv rapporterer en højere tilfredshed med livet på landet, mens hovedstaden har den laveste livskvalitet – til trods for at der er en tendens til at flytte mod byerne. Én af årsagerne er måske, at naboskabet på landet er bedre, mente Henrik Mahncke.

”Naboskab er væsentligt. Sociale relationer har tre dimensioner, når man taler om det analytisk. Det er kærlighedsliv, det er familieliv, og det er venskabelige relationer. Vi anser det for vanskeligt at bygge til kærlighedsliv. Det er også svært at bygge til bedre familieliv, men vi ved, at vi kan bygge på en måde, der stimulerer naboskab,” sagde han.

Henrik Mahncke præsenterede også nogle resultater fra den boligejeranalyse, Realdania har kørt siden 2012, som viser, at boligejere er særligt optaget af deres have, indeklimaet og boligens arkitektur, og så er der en stigende bekymring for indbrud.

Disruption giver muligheder for innovation

De digitale fremskridt accelererer voldsomt i disse år. Entreprenør, forfatter og administrerende direktør i Dare Disrupt, Anders Hvid gav et bud på, hvad udviklingen vil betyde for ejerboligen.

”Disruption, de her forstyrrende effekter, kan godt virke skræmmende og overvældende, både for vores arbejdsmarked, hvor vi automatiserer, eller for vores privatliv, hvor vores relationer digitaliseres. Men samtidig er der kreative kryds: teknologier, der konvergerer, løber sammen, beriger hinanden og skaber muligheder for ny innovation. Og det er et af de paradokser, vi står i i dag: at vi på den ene side føler, vi er bange for at miste noget, og på den anden sider har der aldrig været flere muligheder for at skabe ny innovation,” forklarede han.

Inden for byggeriet vil digitaliseringen betyde, at man bruger robotter til at automatisere selve byggeriet. Når det gælder beboelse, vil man i det smarte hjem bruge sensorer i forbindelse med f.eks. indeklima og indbrud. Den højere mobilitet vil påvirke, hvor vi vælger at bosætte os, hvis transporttid med en selvkørende bil går fra at være spildtid til at være produktiv tid. Derudover vil selve værdisystemet ændre sig, dvs. at hvorfor vi bor, ændrer sig, forklarede Anders Hvid. Derfor er det vigtigt at bygge og indrette boliger, der er modulære, boliger, der er beregnet til service, og boliger, som er kollektive.

Følelsesladet fleksibel livsstil

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria kom også ind på fremtidens nye værdisystemer.

De flere ældre og de mindre generationer vil betyde, at der ikke vil være en ny generation parat til at overtage parcelhusene, startede hun. Samtidig er der en stærk tendens til at flytte mod de store byer. Og så er de nye generationer langt mere følelsesorienterede, forklarede hun:

”Vores børn og unge vokser op i en oplevelsesøkonomi, et innovationssamfund, hvor der er følelsesmæssige signaler overalt. Det påvirker en hel generation, der bliver vant til at mærke efter. Når man skal vælge, hvor vil man bo, kan det i princippet være overalt. Det skal bare føles godt. Så det er ikke en hvilken som helst vindblæst udørk, som har en chance i fremtiden, men unikke steder, steder, hvor man opbygger et bestemt fællesskab, hvor der er en smuk natur.”

Individualiseringen og de nye familieformer gør det svært at gætte fremtidens boligønsker, og det gælder også de ældre, forklarede Anne-Marie Dahl.

”Boligbehovene vil formentligt variere meget mere efter livsstil i alle aldre. De unge vilde ældre vil skifte om igen og igen. Vi vil se nye familie- og fællesskabsformer, måske fleksible former, hvor vi lige kan trække væggen til, når vi alligevel ikke kan holde ham ud. Der er færre sikre kort i vores liv.”

Brexit, Trump og det danske ejerboligmarked

Der er heller ingen sikre kort, når det gælder det danske ejerboligmarked, som påvirkes i meget høj grad af globale forhold. Men vicedirektør og cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka kunne alligevel berolige om, at der ifølge Nationalbanken ikke er nogen tendenser til, at der er bobler under opbygning.  

”Så det her med at være bange for, at der er en boble, som står lige for at briste, det er der nok ikke grund til,” sagde han.

Dog er der mange globale tendenser, der påvirker boligprisernes udvikling:

Migrationen gør, at der kommer et stigende behov for fleksible boliger til udlændinge. Den øgede koncentration af mennesker, specialisering og viden i de større byer med højere lønninger til følge giver stigende prisforskelle på boligmarkedet mellem by og land.

De internationale konjunkturer sætter sig også i boligpriserne, og efter mange års lavkonjunktur er vi langt om længe krøbet lidt op over grænsen fra lavkonjunktur til højkonjunktur, fortalte Jens Hauch. Men Brexit og Trumps politik påvirker samtidig det danske boligmarked negativt.

Endelig er det danske boligmarked meget rentefølsomt. Nationalbankens analyser viser, at hvis renten stiger med 1 procentpoint, sætter det sig i 20 pct. lavere priser i København.

Varme og vand som win-win

Ekstreme temperaturer, højere vandstande og voldsomt vejr er også en del af fremtidens vilkår. Peter Tanev fra TV2 Vejret sluttede dagen med en gennemgang af, hvorfor der er grund til at tænke klimaet ind, både når man bygger, bor og lever.

Vi bygger generelt i Danmark for at for at få sol og lys ind i vores boliger, men det er ikke sikkert, at man i fremtiden skal bygge på den måde, hvis vi får flere af de varme og tørre somre, som vi oplevede for et par år siden. Dengang var der flere steder, hvor husene slog revner i tørken.

”Det var en sommer, der gjorde, at nu skulle vi så også lige pludselig til at tænke på varme som en udfordring i Danmark. Varme og sollys bliver noget, man kommer til at arbejde med, både når man renoverer boliger, men også i nybyggerier,” sagde Peter Tanev.

Derudover kommer vandstanden til at stige globalt, og det har betydning for de byggerier, der ligger ved vores kyster og i vores havne. I dag er det ofte dyre boliger og industriområder, vi placerer i havnene. Til gengæld er der mange gode eksempler på, at man kan bygge for at sikre sig mod det vådere klima i fremtiden med flere grønne arealer og skybrudsbassiner, som også er rekreative områder.

”Mange af de tiltag, man laver, når man renoverer, og når man bygger nyt, det kan blive win-win. Man kan få et fantastisk grønt nærområde, som bliver fyldt op, når der så er skybrud. Og hvem kan ikke lide at kigge på vand, i hvert fald i perioder? Det er bedre, at det ligger derude end i kælderen,” sluttede han.

Carlsberg Byens transformation

Efter mødet var der rundvisning i Carlsberg Byen, hvor deltagerne blandt andet kom op i toppen af Bohrs Tårn og fik overblik over transformationen af det tidligere industriområde til et levende og attraktivt københavnerkvarter.