Bag Realdania Debat står foreningen Realdania
Foreningen Realdania arbejder for at fremme viden og dialog, som bidrager til at udvikle vores menneskeskabte omgivelser – det vi kalder det byggede miljø.
I mere end 20 år har Erhvervsforum og Realdania Debats fem andre faglige fora været med til at opfylde foreningens overordnede formål ved at formidle viden og understøtte dialogen mellem udvalgte repræsentanter for alle dele af det byggede miljø i Danmark.
Realdanias repræsentantskab
Når du ejer en erhvervsejendom, kan du også blive medlem af den filantropiske forening Realdania som stemmeberettiget repræsentant i Realdanias ’Valggruppe for erhverv’. Syv af de 109 medlemmer i Realdanias repræsentantskab vælges af ’Valggruppen for erhverv’.
Som medlem i ’Valggruppen for erhverv’ har du også mulighed for selv at stille op til repræsentantskabet, næste gang der er valg i 2029.
Vil du være med i Erhvervsforum?
For at blive en del af Realdania Debat og dermed blive inviteret til de faglige møder i Erhvervsforum, skal du først melde dig ind i foreningen Realdania.
Du kan blive medlem af Realdania og Erhvervsforum, hvis du ejer en erhvervsejendom.
Klik på linket herunder og udfyld skemaet – så kontakter vi dig, så snart oplysningerne er modtaget hos os.
Det er gratis at være tilknyttet Erhvervsforum og deltage i Realdania Debats arrangementer.