Nyhedsoverblik

Danmarks byer har mange fælles træk – men deres historiske baggrund betyder dog samtidig, at der kan være store forskelle. Hvor nogle byer er unge, har andre lang historie. Hvor nogle byer forventer betydelig vækst, skal andre forholde sig til det modsatte - og måske til at finde en ny identitet som lillebror til andre, vigtigere nabobyer. Formålet med gennemgangen er at give en bred indføring i byernes historiske udvikling gennem de sidste par hundrede år og danne grundlag for en differentieret forståelse af forskellige bytyper og deres aktuelle ståsted og udfordringer.

Et produktionsanlæg til store vægelementer af halmballer. Vindspærreplader af græsfibre fra kløvergræs. Og en ny type isolering baseret på fibre fra bioraffinering og bioforgasning. Det er tre af de ti virksomheder, som Realdania giver støtte i arbejdet for at fremme danskproducerede biobaserede byggematerialer i Danmark.

Nye tal for antallet af indbrud i private hjem viser, at udviklingen går den forkerte vej. I årets første kvartal blev der anmeldt 3.931 indbrud. Det er 226 flere end i samme periode sidste år svarende til en stigning på 6 pct. Den kedelige udvikling får Bo trygt til at opfordre til, at man gør sin bolig mere indbrudssikker og hjælper hinanden i landets boligkvarterer med at holde indbrudstyvene fra døren.

Bofællesskaber er stadig populære blandt danske seniorer, og igen i 2025 er der kommet flere seniorbofællesskaber til. Det viser den nyeste kortlægning fra Realdania.

To meget forskellige eksempelbyggerier er på hver deres måde med til at sætte standarden for, hvordan klimavenlige boliger og fællesskaber kan se ud i fremtiden. Fælles for dem er, at de er en del af indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Tag med til et halmbyggeri i Brøndby og til Helga og Lars’ bolig i Tiny Varigheden i Køge.

Tirsdag eftermiddag var der kø foran Kongensstræde nr. 96 i Fredericia, hvor Realdania By & Byg inviterede indenfor i det nybyggede etagehus, ’MiniCO2 Etagehus PRÆFAB’: Fem etagers beboelse, bygget af moduler, som er fremstillet på fabrik og samlet på byggepladsen. Byggeriet er med til at vise nye veje for fremtidens etagebyggeri.

Kommuner og boligorganisationer kan nu søge om støtte til såkaldte kvartershuse – huse, som skal få flere ind i boligområderne og styrke fællesskabet på tværs af byen. Det sker som led i Realdanias indsats Fremtidens Kvartershuse.

Et nyt Innovations-atlas kortlægger, hvor og hvordan innovation finder sted i byggebranchen i dag – og hvad der skal til, for at den ikke isoleres til det enkelte projekt, men kan gentages og skaleres på tværs af organisationer og porteføljer. Publikationen kigger på nogle af de aktører, der har truffet valg, som kan være inspiration for andre bygherrer. For udfordringen er ikke mangel på idéer, teknologier eller ambitioner, men at innovation sjældent rækker ud over det enkelte projekt i branchen. BLOXHUB står bag publikationen, som Realdania har støttet.

Vores byer, bygninger og boliger rummer både et problem og et potentiale i forhold til klimakrisen og brugen af klodens ressourcer og pres på biodiversiteten Derfor skal vi ændre måden, vi bygger og bor på. Fremtidens byggeskik handler om at bruge det, vi allerede har, og skabe løsninger, der både håndterer vand, reducerer CO₂ og giver bedre byer at leve i, siger Lennie Clausen, programchef i Realdania.

Et lille hus på Fyn og et parcelhus i Valby er gode eksempler på, hvordan man med en renovering med fokus på genbrug og klima kan bevare husets sjæl og samtidig få en nutidig bolig.

To ejendomme skal ombygges til ét campus, så Fountain House kan samle sine tilbud inden for socialpsykiatri, ungdomsuddannelse, specialundervisning og beskæftigelsesstøtte i ét sammenhængende miljø. De nye rammer vil være moderne, bæredygtige og udformet efter principper for helende arkitektur – med fokus på dagslys, grønne omgivelser og fleksibel indretning.

Fremtidens byggeskik er en af Realdanias filantropiske dagsordener og handler bl.a. om at skabe byer med lavere klimaaftryk og større robusthed. Tre projekter fra Viborg, Dragør og Randers viser, hvordan klimatilpasning kan blive en aktiv del af både byliv og natur.

Hvordan kan arbejdet med skolens rum styrke elevernes motivation? Og hvad sker der, når skolens fysiske læringsrum udvikles i et samspil med pædagogikken? Kom med til konference hos Bygherreforeningen og få et helt unikt indblik i konkrete praktiske erfaringer med skolens rum sat i relation til fagfornyelse, motivation og praksisfaglighed. Det er den 28. april 2026.

Det viser erfaringerne fra 18 danske skoler, som på vidt forskellige måder har udviklet og nytænkt de fysiske rum. De vigtigste erfaringer, ideer og designgreb er nu samlet i publikationen, SKOLENS RUM, som udgives af Realdania sammen med landets store skoleorganisationer. Her kan kommuner og skoler hente inspiration til, hvordan indretningen af skolens rum kan blive en løftestang for både fællesskab, samarbejde og lysten til at lære.

Det er nu afgjort, hvilke fællesskaber der får et mødested i den sidste runde af Realdanias store fællesskabs-indsats Vores Sted. De 40 fællesskaber, der nu kan se frem til at få et mødested, er udvalgt blandt 410 ansøgere.

Som havvandet stiger, og stormfloderne bliver flere, kan det på sigt blive nødvendigt at omdanne og fraflytte de mest klimaudsatte områder i Danmark. Men hvordan griber vi det an? Sammen med brancheorganisationen F&P - Forsikring & Pension og CIP Foundation offentliggør Realdania en ny rapport om udfordringerne og handlemuligheder i de mest udsatte områder i Danmark.