Menu

To praktikantophold

Institut for (X), Godsbanen i Aarhus

Vi søger to praktikanter til at arbejde med hhv. arkitektur og livskvalitet og arkitektur og lokalsamfund

Vil du arbejde med, hvordan arkitektur påvirker menneskers livskvalitet?

Det byggede miljø danner ramme om vores hverdag. Det er her, vi bor, arbejder, går i skole, dyrker vores fritid og møder andre mennesker. Derfor har vores bygninger, byer og fysiske omgivelser stor betydning for vores trivsel, sundhed og fællesskaber.

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem mennesker, arkitektur, forskning, evaluering og filantropi? Og vil du være med til at udvikle ny viden om, hvordan vores bygninger, byer og fysiske omgivelser påvirker menneskers livskvalitet? Så er dette praktikophold hos Realdania måske noget for dig.

Som praktikant bliver du en del af et lille og engageret team, der arbejder med fokusområdet Værksted for arkitektur og livskvalitet under Realdanias dagsorden Arkitekturens muligheder. Vi arbejder for at styrke den viden, de metoder og den praksis, der kan dokumentere og synliggøre arkitekturens betydning for menneskers livskvalitet.

Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:

  • Research og kortlægning af forskning, praksiserfaringer og internationale eksempler inden for arkitektur og livskvalitet

  • Evaluering og analyse af projekter, som Realdania har støttet

  • Forberedelse og afvikling af møder, workshops og læringsforløb med forskere, tegnestuer og andre samarbejdspartnere

  • Udarbejdelse af præsentationer, notater og formidlingsmateriale

  • Praktisk koordinering og projektunderstøttelse på tværs af værkstedets aktiviteter

Eller vil du arbejde med at hjælpe fællesskaber over hele Danmark til at skabe arkitektur, der understøtter levende lokalsamfund? 

Frivillige og fællesskaber spiller en større og større rolle for danskernes trivsel, og for lokalsamfundenes resiliens overfor de store samfundsudfordringer. Mange vigtige mødesteder ville ikke blive virkelighed uden de frivillige kræfter, og mange bygninger ville stå tomme uden det indhold fællesskaberne fylder i.

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem lokalsamfund og arkitektur, og være med til at understøtte fællesskaber i hele Danmark med at udvikle og bygge mødesteder? Og vil du være med til at samle læringer og indsigter fra fællesskabernes virkelighed, og dele det med omverdenen? Så skal du overveje dette praktikophold.

Som praktikant bliver du en del af et team på tre-fire medarbejdere, der arbejder med fokusområdet Levende Lokalsamfund under Realdanias dagsorden Stedets Potentialer. Vi arbejder for at styrke lokalsamfund i hele Danmark, ved at støtte fællesskaber i at udvikle og skabe mødesteder med høj arkitektonisk kvalitet.

Dine opgaver vil bl.a. kunne omfatte:

  • Research, kortlægning og analyser, som understøtter Realdanias arbejde med at støtte fællesskaber når de bygger

  • Bidrag til udvikling af koncept, virkemidler og mål for en samlet filantropisk indsats målrettet fællesskaber i hele Danmark

  • Hjælp til konkrete fællesskaber der har et byggeprojekt

  • Formidling og kommunikation af Realdanias arbejde med fællesskaber, herunder f.eks. deltagelse på folkemøder og festivaler

  • Forberedelse og afvikling af netværksmøder med fællesskaber der bygger

  • Udarbejdelse af præsentationer, notater og formidlingsmateriale

  • Praktisk koordinering og projektunderstøttelse på tværs af teamets aktiviteter

Generelt

For begge praktikophold gælder det, at opgaverne bliver tilpasset dine kompetencer og interesser, så du får mulighed for at få erfaring med både analyse, udvikling, formidling og praktisk projektarbejde. Vi laver tilpasningen på baggrund af en samtale, hvor du kan belyse dine kompetencer.

Du kommer til at samarbejde tæt med engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på både det faglige og det relationelle samarbejde og prioriterer et godt socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det godt sammen.

Vi gør os umage med at lære fra os og ser praktikopholdet som et gensidigt læringsforløb. Derfor starter vi praktikopholdet med en forventningssamtale, som vi følger op på undervejs i opholdet. Vi arbejder aktivt for, at du får faglige erfaringer, ny viden og konkrete perspektiver med dig videre i dit studie og arbejdsliv. Der vil samtidig være plads til, at du indenfor de eksisterende opgaver kan forfølge særlige faglige interesser og bringe din egen viden og nysgerrighed i spil.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du studerer etnologi, sociologi, antropologi, planlægning, arkitektur, architectural engineering eller en beslægtet uddannelse, eksempelvis på Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus, DTU eller et universitet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er nysgerrig på én af de to dagsordener

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst

  • Har gode analytiske og skriftlige færdigheder.

  • Trives med både udviklingsopgaver og mere praktiske opgaver

  • Har lyst til at samarbejde med mennesker med forskellige fagligheder

  • Er interesseret i studiepraktik på 5-6 måneder (evt. længere) med opstartsdato primo 2027 eller efter aftale. 

Vi tilbyder

Som praktikant i Realdania får du indblik i, hvordan filantropiske indsatser udvikles, gennemføres og omsættes til ny viden og konkrete forandringer.

Du kommer tæt på projekter, beslutninger og samarbejder, der bidrager til at udvikle det byggede miljø i Danmark, og får indsigt i, hvordan forskning, praksis og filantropi kan spille sammen.

Du bliver samtidig en del af et engageret tværfagligt miljø med en uformel omgangstone, et godt socialt fællesskab, en aktiv personaleforening og en god kantine. 

Det praktiske

  • Praktikopholdet tilrettelægges efter kravene på din uddannelse og i dialog med dig.

  • Det er et krav, at du er studieaktiv.

  • Vi yder et honorar på 3770 kr. pr. måned, samt en god frokostordning og andre medarbejderfordele.

  • Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuldtid, men der kan være mulighed for at følge et fag eller lignende. 

  • Arbejdsstedet er Jarmers Plads 2 i København tæt ved Vesterport Station.

  • Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med projekter og arrangementer.

 Om Realdania

Realdania er en filantropisk forening med ca. 190.000 medlemmer. Vi arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø – forstået som de fysiske rammer for hverdagen i Danmark. Vi støtter små og store projekter over hele landet og bidrager til – sammen med andre – at løse større samfundsudfordringer. Realdania har siden år 2000 støttet mere end 5.200 projekter med i alt 24 mia. kr.

Ansøg nu

Har du spørgsmål til praktikopholdet omkring Arkitektur og Livskvalitet, kan du kontakte Anne Gade Iversen på telefon 20 72 24 02 eller mail agi@realdania.dk.

Har du spørgsmål til praktikopholdet omkring Arkitektur og Lokalsamfund, kan du kontakte Ditte Marquard Jessen på telefon 30 90 57 95 eller mail dmj@realdania.dk

Upload din ansøgning og dit cv via linket nedenfor senest den 23. november 2026. Angiv øverst på ansøgningen hvilket praktikophold du søger, eller om du søger begge.

Ansøg om praktikophold

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50. Praktikopholdet forventes at begynde primo 2027, men den konkrete opstartsdato aftales med den enkelte praktikant.

Vi glæder os til at høre fra dig.