Menu

Student til Realdanias IT-team

Vil du arbejde med IT, og har du lyst til så forskellige opgaver som drift, brugersupport og selvstændige udviklings- og kommunikationsopgaver? Så er det måske dig, vi søger til vores IT-team.

Vi tilbyder

Du bliver en del af vores IT-team, der står for drift af IT-platformen og for IT-support af vores ca. 220 brugere. Du kommer til at deltage i teamet på lige fod med de seks fastansatte og teamets anden student, og du vil hurtigt få projektansvar for egne opgaver.

Du vil få en central rolle i flere udviklingsprojekter, hvor såvel dine personlige som dine faglige kompetencer kommer i spil. Desuden kommer du til at arbejde meget tværfagligt og vil opnå viden om mange forskellige forretningsområder.

Udvalgte opgaver

  • Generel support af brugere i et Windows11-miljø

  • Medvirke ved udarbejdelse af indstillinger, driftsrapporter, vejledninger, uddannelsesmateriale og andre styringsdokumenter

  • Opsætte nye pc’er mv. på skriveborde

  • Deltage i IT-afdelingens projekter, ofte med eksterne leverandører

  • Ansvar for egne projekter (f.eks. systemkøb og implementering)

  • Vedligeholde IT afdelingens materiale til budgetopfølgning

Vi er en arbejdsplads med en god og uformel omgangstone, et højt ambitionsniveau og et spændende fagligt miljø. Vi har gode rammer om vores arbejde med en meget aktiv personaleforening og en lækker kantine.

I teamet og i Realdania er der et stærkt socialt miljø, ikke mindst blandt foreningens mange studentermedhjælpere.

Om dig

Du vil opleve, at udfordringerne og ansvaret vokser i takt med den indsats, du yder. Derfor er det vigtigt, at du trives med opgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med komplekse problemstillinger. Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med dit team.

Som person er du god til at kommunikere og kan lide at skabe relationer. Du bliver hurtigt en del af teamet og bidrager til vores udvikling.

Vi forventer ikke, at du på forhånd har alle nødvendige kompetencer, men at du er åben for at lære dem på lidt længere sigt.

Vi forestiller os, at du er godt i gang på et relevant studie (CBS, Informatik, datalogi, IT-supporter eller lign.).

Det praktiske

  • Stillingen er på 15 timer/uge med fleksibilitet i forhold til studie og eksaminer

  • Arbejdsstedet er Jarmers Plads 2, central beliggende lige ved Vesterport Station

  • Lønniveau: 170 kr. i timen (bachelorstuderende) / 190kr. i timen (kandidatstuderende)

  • Tilskud til studiebøger, op til 4.000 kr./år.

Er du interesseret?

Send CV og en motiveret ansøgning til os via linket nedenfor snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen her

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte IT chef Thomas Wittrock på 4019 4331.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Om foreningen Realdania

Realdania er en filantropisk forening med omkring 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, forstået som de fysiske rammer for danskernes hverdag. Realdania har siden år 2000 støttet mere end 5.200 små og store projekter med i alt 24 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan blive medlem.