x

6. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del I

Podcast

Udgivelsesdato
26. juni 2020

Længde
53m 34s

Download

For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, sådan som forskerne insisterer på.

;

Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet.

Medvirkende
Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune
Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
Jens Kvorning, professor emeritus, KADK

Vært, tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn, Bylyd

Produktion: 'Balladen om blokken' er produceret af Bylyd og udviklet i et samarbejde mellem Bylyd og Realdania 

Serien består af i alt 10 afsnit.

En del af serien 'Balladen om blokken'

'Balladen om blokken' er en podcast-serie om udsatte boligområder og danmarkshistoriens største byggeeksperiment. I serien er der i alt 31 medvirkende, der udfolder problemstillinger tæt sammenvævet af arkitektur, politik og økonomi. 

I de kommende år skal der rives omkring 4.000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Men hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg med gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser - tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4.000 boliger ned og investerer milliarder i at skabe social balance i de områder, der i dag er socialt udsatte? Og hvorfor er eksperterne så uenige? 

Denne podcastserie fra Bylyd og Realdania går bag om balladen og undersøger, hvad vi ved – og ikke ved – om de udsatte boligområder og de rammer, de skaber for menneskers liv og hverdag.

Urbanist Niels Bjørn opsøger med mikrofonen i hånden kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der skal løse den svære opgave; forskerne, der er uenige om, hvad der virker – og beboerne, hvis hjem står på spil.