Mit Sted -
Anna Thygesen
Podcast
Udgivelsesdato
25. september 2020
Længde
27m 22s
Magten kan have sit helt egen arkitektur. Og det gælder i den grad for Politigården i København, som helt bevidst er bygget for at holde omverdenen ude. Men kan arkitektur også invitere til nysgerrighed og provokation, som med bygningen BLOX?
I denne udgave af Podcasten Mit Sted vil kommunikationsrådgiveren og samfundsdebattøren Anna Thygesen for første gang i 20 år se sin egen frygt i øjne og tage os med til den markante bygning midt i Købehavn Sidst hun var her, var det som sigtet i den meget omtalte Kurt Thorsen sag om byggesvindel for millioner. Og vi slutter i multihuset og Dansk Arkitektur Center i BLOX, som hun elsker, men stadig ikke helt har fundet ind i.
Medvirkende
- Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver og samfundsdebattør.
Mit Sted
Kendte danskere fortæller om arkitektur og steder, der bevæger dem.
Et solstrejf gennem vinduet på det gamle badehotel, duften af nyvasket trægulv, glæden ved at bygge om og minder om venskaber i et helt særligt hjørne af skolegården. Arkitektur fra mindste detalje til største skala vækker følelser. Og det skaber rammen om begivenhederne i vores liv.
I podcasten ’Mit Sted’ tager kendte danskere os med til et sted, der er helt specielt for dem. Et sted, der har betydning for deres liv og hvor arkitekturen spiller en rolle for de følelser og minder, der vokser frem.
Mit sted’ sætter fokus på, hvad arkitekturen, landskabet og de bygninger og byrum, vi færdes i, betyder for din, min og vores alle sammens livskvalitet. Serien er lavet på initiativ af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.
Lyt med og bliv klogere på sammenhæng mellem det vi bygger, og det du føler.