Der er naturligvis tale om kokken og provokatøren Umut Sakarya, som i dette afsnit af ”Mit Sted”, har inviteret os tilbage til det gamle sort/hvide hotel, hvor han pludselig landede en elevplads. Et sted, som har præget ham siden. Både som kok, men ikke mindst som menneske og den måde han bor og indretter sit liv på. Og hvem ved, måske skal han en dag have sit eget badehotel.
Medvirkende
- Umut Sakarya, kok og provokatør.
Mit Sted
Kendte danskere fortæller om arkitektur og steder, der bevæger dem.
Et solstrejf gennem vinduet på det gamle badehotel, duften af nyvasket trægulv, glæden ved at bygge om og minder om venskaber i et helt særligt hjørne af skolegården. Arkitektur fra mindste detalje til største skala vækker følelser. Og det skaber rammen om begivenhederne i vores liv.
I podcasten ’Mit Sted’ tager kendte danskere os med til et sted, der er helt specielt for dem. Et sted, der har betydning for deres liv og hvor arkitekturen spiller en rolle for de følelser og minder, der vokser frem.
Mit sted’ sætter fokus på, hvad arkitekturen, landskabet og de bygninger og byrum, vi færdes i, betyder for din, min og vores alle sammens livskvalitet. Serien er lavet på initiativ af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.
Lyt med og bliv klogere på sammenhæng mellem det vi bygger, og det du føler.