x

Odsherred: Fred og ro - Trods dårlige odds #2

Podcast

Udgivelsesdato
15. december 2020

Længde
28m 31s

Download

Anders tager til Odsherred for at finde svar på, hvorfor unge mennesker og familier flytter dertil, og om det betyder noget for livskvaliteten, at de stadig bor i pendlerafstand til København. Lyt med til andet afsnit af podcasten Trods dårlige odds.

;

Anders drejer bilen mod nord for at finde svar på, hvorfor unge mennesker og familier flytter til Egebjerg i Odsherred, og om det betyder noget for livskvaliteten, at man trods alt stadig bor i pendlerafstand til København. Anders tager opstilling ved økodagplejen, hvor han møder to gange Steffen. Noget tyder på, at livskvalitet her handler om lokalt fællesskab, fred og ro.  

Lyt med til andet afsnit af podcasten Trods dårlige odds – en Realdania podcast, der tegner portrætter af mennesker og livskvalitet på landet. Du kan lytte med her fra siden eller i din foretrukne podcast app som f.eks. Spotify eller Apple podcast.

Spotify

Apple podcast

Medvirkende

  • Steffen 1
  • Steffen 2
  • Pia Heike Johansen, landdistriktsforsker ved SDU

Vært: Anders Lund Madsen

Om Trods dårlige odds 

I Danmark er livskvaliteten lidt højere på landet end i byerne. Det undrer Anders Lund Madsen, der selv bor midt i København, hvor han hører historier om fraflytning, lukkede skoler og forfald i de danske yderområder. Med andre ord: Dårlige odds for at have høj livskvalitet, mener Anders. Derfor sætter han jagten ind på folk, der bor på landet, og som kan gøre ham klogere på, hvorfor livet er lidt federe uden for byerne. Med på linjen har han Pia Heike Johansen, som er landdistriktsforsker og del af forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’. Pia bliver Anders’ allierede og redning, når han skal forstå, hvad hulen klangmassage, købmænd, havørne, huspriser og højrerørt frikadellefars har at gøre med det gode liv på landet. Podcasten Trods dårlige odds består af syv afsnit og tager dig med til seks forskellige områder af Danmark. 

Serien er produceret og klippet af Zissel Astrid Kjertum-Mohr og Josefine Maria Hansen for Realdania, mens lyd og musik er udviklet af Ida Skovsgaard og Johan Knutz Haavik.