Menu

København ser markant anderledes ud end i 1996. Nye bydele er kommet til, metroen har ændret vores bevægelsesmønstre, og teknologi fylder langt mere i hverdagen og i det offentlige rum. Og samtidig har vores vaner ændret sig. Vi færdes, mødes, handler, orienterer os og opholder os i byen på nye måder. København har bevæget sig fra i høj grad at være en handelsby til snarere at være en fritidsby.

Men vi mangler et samlet billede af, hvad udviklingen betyder for livet mellem husene. Årtiers byudvikling har omdannet hovedstaden, og nu vil et hold af bylivseksperter og arkitekter undersøge, hvad det betyder for bylivet.

I 1996 dokumenterede Jan Gehl og Lars Gemzøe livet i Københavns gader, pladser og byrum. Studiet fik international betydning for måden, vi forstår og udvikler byer på. Nu gentager de originale forskere undersøgelsen sammen med Louise Grassov fra Schulze+Grassov. Ved at vende tilbage til de oprindelige målesteder og metoder kan projektet vise, hvordan 30 års byudvikling har forandret københavnernes brug af byen.

Et enestående før-og-nu-billede af København

Fordi feltstudierne gennemføres igen, kan resultaterne fra de to år sammenlignes direkte. Projektet skaber dermed et sjældent og præcist billede af, hvordan bylivet har udviklet sig over 30 år.

Arbejdet omfatter dataindsamling, analyse og formidling. Resultaterne skal styrke vores viden om den levende by og give beslutningstagere og fagfolk et bedre grundlag for fremtidens byudvikling.

Målet er ikke kun at se tilbage. Det er at bruge erfaringerne til at justere kommende beslutninger og investeringer, så København fortsat kan være en by med plads til mennesker og liv.

Viden med værdi langt ud over København

København er internationalt kendt for sin tilgang til arkitektur, byrum og byliv. Derfor kan projektets resultater også inspirere andre byer i Danmark og resten af verden.

Undersøgelsen skal blandt andet belyse:

  • hvordan københavnernes brug af byen har ændret sig siden 1996

  • hvilken betydning metro, teknologi og nye byområder har fået

  • hvordan byliv og handelsliv påvirker hinanden

  • hvad der skaber attraktive og velfungerende byrum i dag

  • hvordan ny viden kan omsættes til bedre byplanlægning

Erfarne kræfter bag projektet

De oprindelige forfattere, Jan Gehl (professor, dr.h.c., arkitekt MAA) og Lars Gemzøe (lektor, arkitekt MAA), er seniorkonsulenter på projektet.

Louise Grassov og tegnestuen Schulze+Grassov står for projektledelsen og gennemførelsen.

Undersøgelsen er fagligt forankret hos URBAN, Arkitektskolen Aarhus som akademisk partner under ledelse af Tom Nielsen (professor, cand.arch., ph.d.).

Projektet udføres i tæt samarbejde med Københavns Kommune og stadsarkitekt Lars Jensen og etableres med en akademisk følgegruppe bestående af Tom Nielsen (professor, cand.arch., ph.d.), Arkitektskolen Aarhus, URBAN; Gertrud Jørgensen (professor, cand.arch., ph.d.), Københavns Universitet, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning; samt Solvejg Reigstad (cand.arch.), tidl. Centerkoordinator ved Center for Byrumsforskning, Kunstakademiets Arkitektskole.

Projektet er støttet af Realdania samt Wonderful Copenhagen og KBH Commerce & Culture.

Projektfakta

Projektperiode
2026 - 2027
Støttebeløb
3.050.000
Kontakt
Partnere

Realdanias arbejde med Robuste byer​

Dette projekt er støttet gennem Realdanias fokusområde Robuste byer. Under fokusområdet støtter vi byggeri og anlæg med eksempelværdi samt viden, værktøjer og formidling, som viser, hvordan bygninger og byrum kan planlægges og udvikles. Fokus er, at byerne bliver mere robuste over for et forandret klima og samtidigt indrettes, så vi forebygger klimaændringerne mest muligt.